Krimi16. januar 2021

Det første tilfælde af ny coronavirus fundet i Danmark

Det første tilfælde af smitte med den nye sydafrikanske variant af COVID-19 er nu fundet i Danmark
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den verserende coronavirus spreder sig fortsat som steppebrande verden over. Og nu er det første tilfælde af den nye coronavirusvariant fra Sydafrika fundet i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut i en pressemeddelelse.

Her forlyder det, at det enkelte smittetilfælde med virusvarianten B.1.351/501Y kan sættes i forbindelse med en rejse til Dubai - og er blevet konstateret et sted på Sjælland.

Heldigvis er der ikke noget, der tyder på, at den eksisterende coronavaccine, ikke også virker på de nye mutationer af det smitsomme virus:

- Selvom der nu er fundet varianter med mutationer med forventet nedsat følsomhed for antistoffer, betyder det ikke, at vaccinerne ikke vil virke, men de nye varianter overvåges tæt, lyder det fra virolog Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

Sponsoreret indhold