Kendte30. maj 2020

Madser af succes: Pengene vælter ind

Trods international hæder har Mads Mikkelsen formået at holde begge fødder på pedalerne – sådan da.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/masd.jpg
 (Foto: All Over Press)

Hvis det er rigtigt, at det at tjene sin første million er det sværeste, så har Mads Mikkelsen for længst overvundet alle begyndervanskeligheder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_5.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Skuespilleren er hædret med en masse filmpriser. Han er også ridder af Dannebrog samt af den franske orden des Arts et des Lettres. (Foto: Hanne Juul)

Den 54-årige danske filmstjernes løn er stukket helt af efter danske forhold. I 2019 havde hans anpartsselskab CV3 en indtjening på over 20 millioner kroner. Det er godt nok en tredjedel mindre end i 2018, men stadig langt mere end det, de fleste af Mikkelsens danske kolleger tjener.

Har sikret børnene

Formuen i moderselskabet HM3.VICA er nu på over 47 millioner kroner, og eftersom Mads Mikkelsen ikke har det store behov for at bruge løs af pengene, så vokser pengetanken bare.

De besynderlige selskabsnavne har rod i initialerne på Hanne og Mads og det mest dyrebare, de har: Børnene Viola og Carl. CV og VICA står naturligvis for Carl og Viola, og HM for Hanne og Mads.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_4_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Probably the best? Mads Mikkelsen er blevet hædret med næsten alt, hvad der findes af fine titler. I 2018 modtog han 50.000 kroner fra Lauritzen Fonden og donerede straks pengene til flygtninge. (Foto: Dan Mariegaard)

Mads Mikkelsen går mere op i at sørge godt for børnene end i smart tøj, dyre ure og fede biler. Viola på 27 år købte sidste år et sommerhus i Nordsjælland. Prisen var 1.845.000 kroner, og købet var nok ikke kommet i stand uden hjælp hjemmefra, for der er ikke optaget nogen boliglån.

Maskeret hjælp

Der er heller ingen lån i Violas lejlighed tæt på Strøget i det indre København. Den 73 kvadratmeter store bolig købte hun af far og mor for mindre end to millioner kroner i 2016. Året forinden havde Mads og Hanne betalt 3,4 millioner for lejligheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_6.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Mads Mikkelsen har sørget godt for datteren Viola og sønnen Carl, der er herligt fri for kreditforeningslån. (Foto: Mikael Rieck)

Der er også ydet maskeret boligstøtte til Violas 22-årige lillebror Carl. Han har en lækker 80 kvadratmeter stor lejlighed tæt ved Gråbrødre Torv i København. Mads og Hanne købte den for 3.850.000 kroner i 2016, og to år efter købte Carl den for under det halve: 1.827.500 kroner. Carl har naturligvis heller ingen boliglån.

Hanne og Mads’ eget hjem, en 249 kvadratmeter topistandsat villa i Hellerup, som de i 2008 betalte 8.740.000 kroner for, er naturligvis også fri for lån.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Filmstjernens hjem i det dyre Hellerup. (Foto: Thomas Laursen)

Hus på Mallorca

Når det danske vejr driller, tager familien – når det er muligt – et fly til Mallorca, hvor de har et feriehus i den bjergrige nordvestlige del af øen, i nærheden af Valldemossa.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_2_0.jpg
 (Foto: Image Point Mallorca S.L.)

For seks år siden købte stjernen hus på Mallorca. Øen har han hyppigt besøgt siden sin ungdom. (Foto: Image Point Mallorca S.L.)

En stor del af James Bond-stjernens transport foregår på cykel, og det tjener flere formål. Dels er det nemt og hurtigt i og omkring København, dels er det med til at holde den tidligere danser skarp og i form.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_7.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Hvorfor køre bil, når man kan cykle? (Foto: Hanne Juul)

En international karriere har sin pris. Mads Mikkelsen er ofte bortrejst, og når han endelig har fødderne på dansk grund, så prioriterer han familien højest.

Mads’ storebror, Lars Mikkelsen, har en lige så fyldt kalender, og derfor overrender de to ikke hinanden. Men sidste år var de nødt til at afse tid til at mødes, idet de mistede deres forældre. I marts døde deres far, Henning, og i november sov mor Bente ind.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mads_3.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Lars Mikkelsen, 56, kører sit eget løb som skuespiller og med næsten lige så så stor succes som Mads. (Foto: Mikael Rieck)

Mads har i 20 år været gift med den fem år ældre koreograf Hanne Margrethe Jacobsen. Selv om kvinder i alle aldre kaster lange blikke efter Mads, så er han og Hanne elegant driblet uden om mange af de ægteskabelige kriser, som andre par i branchen oplever. Måske skyldes det Mads’ ufattelig mange rejsedage – noget, der formentlig ikke ændres ved foreløbig.

https://imgix.seoghoer.dk/mads_1_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Selv om de har været gift i 20 år, virker Hanne Margrethe og Mads stadig forelskede. (Foto: Hanne Juul)

Sponsoreret indhold