Mads Langer får en datter: Hun skal hedde Hannah

Ægteparret 26-årige Julie Lillelund og 37-årige Mads Langer venter en pige, som skal hedde Hannah – og ikke Herdis ...

Ægteparret 26-årige Julie Lillelund og 37-årige Mads Langer venter en pige, som skal hedde Hannah – og ikke Herdis ...

(Foto: Thomas Laursen)

Til sommer bliver hitmageren Mads Langer, 37, og hans kone, modellen Julie Lillelund, 26, forældre for første gang.

Og parret ved nu også, at det er en pige, de venter.

Det røbede Mads Langer i episode to af Mads Steffensens nye podcast-serie “Mads og A-holdet”, som kan høres på Podimo.

Og Langer afslørede samtidig, hvad datteren skal hedde.

– Vi er faktisk enige om et navn. Nu kan jeg jo ikke sige, om det ændrer sig, men jeg kan sige, at det er Hannah – et palindrom, så det er med h i begge ender.

Og det er efter min hustrus mormor, lød det fra popstjernen, der ellers også havde et andet babynavn i ærmet.

Kønssygdom droppet

– Jeg har altid tænkt, at hvis jeg fik en datter, så skulle hun hedde det, min farmor hed. Hun hed Herdis.

Jeg synes, det er så smukt et navn, men Julie synes, det lyder som en kønssygdom, så det fik jeg ikke lov til, sagde Langer.

Mads har i denne coronatid ikke rejst eller spillet ret mange koncerter – og det har givet god tid til at følge med i Julies graviditet.

– Vi har været sammen hele vejen igennem – hver dag, og jeg har kunnet følge det.

Nu begynder hun at sparke derinde, og jeg kan mærke det. Det er helt vildt, lød det fra den kommende far.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close