Kendte13. marts 2019

Luke Perry skulle giftes: Sommerbryllup var planlagt

Luke Perry og Wendy Madison Bauer have planlagt bryllup i august
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/luke_og_wendy_i_2017.jpg
 (Foto: MEGA)

52-årige Luke Perry og hans "hemmelige" forlovede, Wendy Madison Bauer, havde planlagt, at de skulle giftes senere på året, men Luke Perrys tragiske dødsfald satte en meget trist stopper for alle planerne om bryllup.

TMZ har fremskaffet sig ét af Perry og Bauers "save the date"-kort, hvorpå det står, at brylluppet skulle stå den 17. august i Los Angeles, Californien. Det er ikke mange detaljer, der fremgår, men på kortet står der, at en mere formel invitation følger.

https://imgix.seoghoer.dk/luke_og_wendy.jpg
 (Foto: MEGA)

Luke Perry og Wendy M. Bauer til GLAAD Media Awards i New York i maj 2017 - en af de få gange parret blev spottet sammen. Foto: MEGA

I weekenden åbnede Wendy op om det alt for tidlige tab af sin kommende mand. Her fortalte hun, at hun var ovenud taknemmelig for al den støtte og kærlighed, som hun og resten af familien har modtaget i kølvandet på Luke Perrys alt for tidlige død.

- De sidste 11 1/2 år med Luke var de lykkeligste i mit liv, og jeg er taknemmelig for, at jeg fik tid sammen med ham, sagde Wendy.

Luke Perry døde på hospitalet efter et massivt slagtilfælde, som ramte ham i hjemmet. Han var ved sin død omgivet af sine allernærmeste venner og familie.

Luke Perry blev født 11. oktober 1966 i Ohio.

Hans karriere tog fart, efter han fik rollen som Dylan McKay i ”Beverly Hills 90210” tilbage i 1990’erne.

Til at begynde med var det planen, at Luke Perry kun skulle medvirke i én eller to afsnit – folkene bag serien var nemlig hverken imponeret over hans karakter eller evner. Men seernes positive respons fik TV-selskabet Fox til at beholde Luke Perry

Da serien for alvor tog fart og blev verdenskendt, modtog Luke Perry omkring 4000 fanbreve om ugen.

Efter sin tid I “Beverly Hills 90210” fik han roller i serier som "Another World", "Oz", "Jeremiah", "Windfall", "John from Cincinnati” og "Body of Proof”. Senest spillede Luke Perry med i den populære “Riverdale”-serie.

Sidste spillefilm blev Quentin Tarantinos nye film, "Once Upon a Time in Hollywood", hvor Luke Perry spillede overfor både Leonardo DiCaprio og Brad Pitt.

Luke Perry blev i 1993 gift med Minnie Sharp, som han fik børnene Jack og Sophie. Parret gik hver til sit i 2003.

Luke Perry var ved sin død forlovet med Wendy Madison Bauer.

Sponsoreret indhold