Kendte30. december 2021

Lukas Forchhammer ramt af corona

Den danske sangstjerne Lukas Forchhammer og hans kæreste blev begge ramt af corona
https://imgix.seoghoer.dk/lukas_7.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Coronavirussen har absolut ingen skam i livet.

Det er ligegyldigt, om du er en af Danmarks mest legendariske sangere, eller om du har sikret Danmark guld ved OL.

Og det betyder tydeligvis heller ikke noget, om du er en af Danmarks mest succesrige sangere.

Det blev formentlig ikke til den juleaften, som de havde forestillet sig.

Frontpersonen i det danske band ”Lukas Graham”, Lukas Forchhammer, måtte sammen med sin kæreste Marie-Louise Schwartz Petersen fejre jul på en lidt anden måde.

De to var nemlig blevet ramt af corona hen over juledagene.

I stedet for at bruge juledagene sammen med deres familier, måtte de sammen med deres to børn holdet jul i isolation.

Lukas Forchhammers pladeselskab har over for Ekstra Bladet bekræftet, at familien har været ramt af corona.

De fortæller ydermere, at familien nu igen er raske, og at alle har det godt.

Det var utvivlsomt nogle noget så kedelige dage at få besøg af coronavirus. Og derfor måtte de altså holde deres jul på en noget anderledes måde.

Marie-Louise Schwartz Petersen bekræfter smitten på sin Instagram, og hun giver tilmed et lille indblik i, hvordan de så har brugt julen.

- Vi er okay igen. Pas godt på jer selv derude, lyder det fra hende i opslaget.

Og man må sige, der er sket lidt for familien under coronakrisen. For parrets andet barn kom til verden i april sidste år, og inden fødslen frygtede Marie-Louise Schwartz Petersen for konsekvenserne.

De mødtes til en fødselsdag for mange år siden.

Lukas Forchhammer var Marie-Louise ”Rillo” Schwartz’ bordherre, og de to fik lynhurtigt et godt øje til hinanden, og deres forhold bevægede sig med Rillos egne ord under bæltestedet.

Sponsoreret indhold