Kendte5. marts 2019

Love is forever, men: Jeg er stadig single

Melodi Grand Prix-vindersangens budskab er klokkeklart – dog har kærligheden endnu ikke tilsmilet den tidligere skøjteprinsesse Leonora. SE og HØR mødte Danmarks håb dagen derpå.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/leonora_colmor_jepsen_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Hvorfor ska’ vi slås? All we need is love. Liebe ist für alle da.

Jo, vi får den både på dansk, engelsk, tysk – og senere også fransk – fra vores 2019-vinder.

Men selv om 20-årige Leonora synger om kærlighed, kærlighed og atter kærlighed, er der lige nu ingen altoverskyggende amour i hendes eget hjerte.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/leonora_colmor_jepsen2_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Selv er hun single – og singlen ”Love Is Forever” sad sikkert i skabet. Leonora repræsenterer Danmark i den 2. Eurovision-semifinale i den israelske havneby Tel Aviv torsdag den 16. maj. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg har ikke en kæreste på den måde ... Altså, jeg har ingen kæreste, afslører Leonora Colmor Jepsen, da SE og HØR møder hende blot ti timer efter Grand Prix-sejren i BOXEN i Herning.

Vindersmilet sidder stadig sødt plantet på hendes læber – til trods for at nattefesten trak noget ud.

– Ja, det blev i hvert fald sent, i forhold til hvor tidligt jeg skulle op, fortæller hun, inden der ryger en tår opkvikkerkaffe ned.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/leonora_colmor_jepsen3.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Grand Prix-holdet residerede i så romantiske omgivelser, at det var svært ikke at drømme lidt om kærlighed og kildevand ... (Foto: Dan Mariegaard)

Leonora skøjter videre

Og så småt er det ved at gå op for Hellerup-pigen, at hun for altid vil stå som dansk Melodi Grand Prix-vinder.

– På en skala er vi da nok oppe på en tier. Jeg har før været til junior-VM og nordiske mesterskaber i skøjteløb, som også var stort. Men det her er jo noget helt andet, siger den tidligere skøjteprinsesse.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/leonora_colmor_jepsen4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Det bliver jo et kæmpe setup og forhåbentlig megasjovt i Israel – og jeg glæder mig. Og så kunne det da være fedt at komme i finalen, lyder det fra Leonora. (Foto: Dan Mariegaard)

Klingerne og krumspringene på isen lægger hun trods Grand Prix-triumfen dog ikke på hylden lige med det samme.

– Jeg er ikke typen, der på den måde bliver ramt af storhedsvanvid. Jeg prøver at holde fødderne på jorden, så jeg tænker, jeg fortsætter med mit arbejde som skøjtetræner og koreograf.

– Men det kunne da være fedt med en sangkarriere på fuldtid. Men nu må vi se, hvad alt det her kaster af sig, smiler Leonora – måske med henvisning til både karrieren og kærligheden.

Sponsoreret indhold