Kendte19. januar 2024

”Løvens Hule”-virksomheden Copenhagen Cartel politianmeldt for at vildlede forbrugere

Markedsføring med flere vildledende udsagn om sin grønne profil, får forbrugerombudsmanden til at politianmelde bade- og sportstøjvirksomheden
Katrine Lee Larsen er stifter af Copenhagen Cartel, der er blevet politianmeldt af forbrugerombudsmanden for at vildlede forbrugere i flere reklamer – blandt andet i Politiken og på Instagram.
Katrine Lee Larsen er stifter af Copenhagen Cartel, der er blevet politianmeldt af forbrugerombudsmanden for at vildlede forbrugere i flere reklamer – blandt andet i Politiken og på Instagram.
 Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Corona-mareridt efter "Løvens Hule": Katrine Lee skulle sælge badetøj i snevejr

Der bliver ikke talt sandt, når ”Løvens Hule”-virksomheden Copenhagen Cartel reklamerer for sit produkt.

Det mener forbrugerombudsmanden, der torsdag valgte at politianmeldes virksomheden.

Det er udsagn som ”Det er ligesom badetøjet, lavet af 78 % plast, der er hevet op af verdenshavene!” og ”Bæredygtigt badetøj og sweat-tøj ud af genanvendt plastik fra havet”, som forbrugerombudsmanden ikke mener, at der er belæg for.

– Virksomhedens bade- og sportstøj er lavet af 78 procent Econyl, som består af hhv. 50 procent pre- og post-forbruger affald, men det er kun en lille del, som virksomheden har kunnet dokumentere, kommer fra fiskenet og andet plastik, der specifikt er blevet hevet op af havet, lyder det blandt andet fra forbrugerombudsmanden.

Det er ikke første gang, at Copenhagen Cartel har problemer med markedsføringen.

For knap et år siden fjernede Magasin og Illums Bolighus virksomhedens varer fra sine butikker. Også her var manglende dokumentation for, at fiskenettene var blevet fiske op af havet, grunden bag.

Det var i begyndelsen af 2021, at stifteren bag virksomheden, Katrine Lee Larsen, overbeviste Christian Arnsted om at investere i hendes tilsyneladende bæredygtige badedragter.

Selv om firmaet altså ifølge ombudsmanden har talt usandt i en række reklamer, var den bedste reklame af deres varer gratis.

Den kom i slutningen af 2022, da det daværende danske kronprinspar var på badeferie i Australien.

Her blev kronprinsesse Mary spottet i en olivengrøn badedragt, der netop var fra Copenhagen Cartel.

Se de billeder lige her.

Sponsoreret indhold