Nyheder17. marts 2023

Kendt fra ”Løvens hule”: Nu er kronprinsesse Marys yndlingsbadedragt fjernet fra Magasin og Illums Bolighus

Copenhagen Cartel har ikke talt sandt omkring, at fiskenettet som er blevet brugt i produkterne er blevet samlet op fra havet
Copenhagen Cartel er ikke længere at finde på hylden i Magasin og Illums Bolighus. Det er ellers ikke mange måneder siden, at kronprinsesse Mary blev spottet i deres badedragt under en strandtur.
Copenhagen Cartel er ikke længere at finde på hylden i Magasin og Illums Bolighus. Det er ellers ikke mange måneder siden, at kronprinsesse Mary blev spottet i deres badedragt under en strandtur.
 Foto: Ritzau Scanpix

Christian Arnsted slog til, da Katrine Lee Larsen præsenterede Copenhagen Cartel foran de sultne løver i ”Løvens hule”.

Ideen om, at der blev produceret sportstøj, hvor der var fiskenet fra havet i tøjet, var med bæredygtige briller en genial idé.

Den idé var kronprinsesse Mary også vild med, da hun på en juleferie til Australien i december, blev spottet i badedragten fra Copenhagen Cartel.

Kronprinsesse Marys badetur trækker overskrifter i udlandet.
Kronprinsesse Marys badetur trækker overskrifter i udlandet.
 Foto: Ritzau Scanpix

Men nu er det blevet afsløret, at der ikke var tale om efterladte fiskenet fra havet i produktionen af bikinierne og badedragterne, og det får nu konsekvenser.

Det skriver BT.

Magasin har nemlig valgt at stoppe salget af Copenhagen Cartel.

Det sker efter, at produktinformationen fra deres partnere nemlig ikke holder stik.

Derfor har Magasin valgt at tage produkterne af hylderne, både på magasin.dk og i de fysiske butikker, imens man undersøger sagen yderligere.

Også Illums Bolighus har besluttet sig for at fjerne produkterne fra deres fysiske butikker og på deres onlinebutik.

Til mediet bekræfter ejeren af Copenhagen Cartel, Katrine Lee Larsen, at det er sandt, at fiskenettet i produkterne ikke er blevet samlet op fra havet.

Sponsoreret indhold