Lis Sørensen om kærligheden: Ik’ tid til en mand

64-årige Lis Sørensen har intet behov for at finde en mand lige i øjeblikket.

64-årige Lis Sørensen har intet behov for at finde en mand lige i øjeblikket.

(Foto: Peter Grosen)

Hun er stadig single efter skilsmissen fra trommeslageren Jan Sivertsen, 64, i 2017 – og hvis det står til Lis Sørensen, skal hun ikke være i et parforhold lige foreløbig.

– Jeg kan ikke rigtig forestille mig det lige nu. For jeg har haft de her 30 år i et forhold, jeg ved godt, hvad det er. Jeg ved også godt, hvad jeg skal investere af mig selv i et forhold. Så lige nu har jeg simpelthen ikke tid til det, siger 64-årige Lis Sørensen til Femina og fortsætter:

– Jeg har det slet ikke sådan, at jeg tænker "aldrig mere". Jeg har bare ikke kikkerten ude i den retning. Jeg har rigtig travlt med at finde ud af, hvad der er af muligheder for, at jeg kan leve det bedste liv. Og der er sgu ikke nogen mand i det billede lige nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lis Sørensen var gift med Jan Sivertsen fra 1988 til 2017. (Foto: Lars H. Laursen)

Lis Sørensen og Jan Sivertsen var gift i 29 år, før de for to år siden valgte at lade sig skille.

Et par år forinden havde Jan Sivertsen, som Lis Sørensen har sønnen Sylvester på 27 år sammen med, fået konstateret Parkinsons.

– Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til, skrev eks-parret blandt andet i en pressemeddelelse. Her gjorde de det samtidig klart, at de skiltes som gode venner.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close