Lis Sørensen skal skilles

Foto: All Over

Lis Sørensen og gemalen Jan Sivertsen går fra hinanden efter 29 års ægteskab. 

Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse, som de har sendt ud her til eftermiddag. 

- Det har været dejlige 29 år, hvor vi har arbejdet og levet sammen, og nu skal vi gøre noget hver for sig, hvilket vi begge glæder os til. Vores hus i Gentofte er sat til salg og vi er glade for den opbakning, vi har fået fra vores familier, kollegaer og venner. Vi skilles som rigtig gode venner og vi beder om forståelse for, at vi ikke ønsker at uddybe sagen yderligere, skriver parret i pressemeddelelsen. 

Artiklen fortsætter efter billedet


Lis Sørensen ses her sammen med Jan Sivertsen. (Foto: All Over)

Jan Sivertsen fik i 2015 konstateret Parkinsons sygdom. 

– Det er en speciel sygdom, for man dør ikke af den, man dør med den. Man kan ikke blive helbredt, men man kan blive hjulpet, fortalte trommeslageren da han sidste år besøgte radioprogrammet ”Det, vi taler om” på Radio24syv.

– Jeg lukkede mig mere og mere inde i mig selv. Det var svært for Lis at finde ud af, hvad der foregik, fortalte Jan også i radioprogrammet.

Det er ikke mere end et par uger siden, at det kom frem, at Lis Sørensen og Jan Sivertsen havde sat deres villa nord for København til salg

Deres 240 kvadratmeter store hus røg på markedet med et prisskilt på svimlende 10.900.000 kroner.

Med i prisen for den 91 år gamle villa får man til gengæld syv værelser, to badeværelser og hele 1.097 kvadratmeter grund at boltre sig på.
 
Musikerparret købte huset helt tilbage i 1998, hvor de betalte 3.357.160 kroner for hele den herlighed i københavnerforstaden.

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close