Linse begræder fængselsdomme: Jeg var en dårlig mor

Linse Kessler, 53, siger selv, at hun ikke var en god mor for Geggo. Brygge-overhovedet sad i fængsel i en del af sin datters opvækst.

Linse Kessler, 53, siger selv, at hun ikke var en god mor for Geggo. Brygge-overhovedet sad i fængsel i en del af sin datters opvækst.

(Foto: Mikael Rieck)

Det er ingen hemmelighed, at Linse Kessler har en kriminel fortid, og netop den bagage er noget af det den storbarmede tv-kendis fortryder allermest.

For når man sidder i fængsel, kniber det med at være en god mor, og det føler Linse heller ikke, hun har været over for datteren Stephanie "Geggo".

– Når jeg kigger på, hvordan hun og Cengiz er forældre, synes jeg virkelig ikke, at mit job som mor har været særligt godt.

– Ikke, når jeg kigger på, hvor godt Alba (Geggos datter, red.) har det.

Jeg har ikke ligget i druk, men en mor skal ikke sidde i fængsel. Heller ikke selv om det er små domme.

– Kunne jeg rette op på noget, var det helt sikkert det. Den har jeg virkelig dårlig samvittighed over, og den tager jeg med mig i graven, fortæller Linse Kessler til BILLED-BLADET.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Heldigvis er Linses forhold til datteren Stephanie Geggo, 29, og svigersønnen Cengiz i dag supergodt – og tv-stjernen nyder sin rolle som mormor for lille Alba. (Foto: Dan Mariegaard)

Mormors pige

Geggo har dog aldrig bebrejdet sin mor, at hun sad i brummen under hendes opvækst, og i dag er Linse så heldig at have barnebarnet Alba på tre år, som er en helt anden oplevelse for den temperamentsfulde Brygge-dronning.

– Det er den største kærlighed i verden. Det er meget mere intenst, end da jeg var mor.

– Jeg elskede jo Geggo lige så højt, men jeg var ikke bange for, at der skulle ske hende noget, for det vidste jeg jo, at der ikke gjorde, for jeg passede jo på hende. Det er nok den der mormor, der stikker lidt af, siger Linse.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close