Kendte2. september 2019

Lindsay Lohans comeback-single opkaldt efter angstmedicin

Sangen "Xanax" handler øjensynligt om stjernens forhold til angstmedicin, som hun sammenligner med ekskæresten. Nummeret skal få Lindsay Lohan tilbage på musikhitlisterne efter 11 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega302456_011.jpg
 (Foto: MEGA)

Lindsay Lohan drømmer om et comeback, og derfor har "Forældrefælden"-stjernen en ny single på vej.

Skuespillerinden har ikke udgivet musik siden 2008, men nu har hun altså indspillet et nyt nummer med titlen "Xanax".

Xanax er navnet på en medicin, der tages for at dæmpe angst og panikanfald, og det er altså de piller, frøken Lohans kommende sang er opkaldt efter.

Det skriver Variety.

De nye detaljer om sangen kommer, efter en fan for nylig delte en video af sangerinden, der sidder foran et makeupbord og vrider sig til tonerne af den nye sang.

I videoen kan man høre en lille bid af teksten, der lyder:

- Jeg kan ikke lide festerne i L.A.

Men nu kender vi endnu mere af teksten på Lindsay Lohans comeback-single, som altså også har fået en titel.

"Xanax" handler om angst og stress og melodien er tropical house. Den er skrevet af Jesse Saint John, som også er tekstforfatteren bag Lizzo-hittet "Truth Hurts".

Nummeret er baseret på Lindsay Lohans liv og hentyder til stjernens falske venner og hendes ekskæreste. I sangen sammenligner hun ekskæresten til angstmedicinen.

Indtil videre kender vi nedenstående linjer af den kommende single:

- Jeg kan ikke lide festerne i L.A., jeg går hjem. I dårligt humør, falder om, vågner alene. Bare for at gøre det hele om igen. Leder efter dig.

- Jeg prøver at holde mig væk fra dig, men du gør mig høj. Du er den eneste her i byen, jeg kan lide. Jeg kan vel godt tage ét trip mere i aften, bare i aften.

Virgin Radio har for nylig spillet en snas af sangen, der "kommer meget, meget snart", i programmet "The Kris Fade Show". Du kan høre klippet her:

Vi glæder os meget til at høre den hele!

Lindsay Lohan seneste single var "Bossy", som blev udgivet for 11 år siden. Den kan du høre her:

Sponsoreret indhold