Kendte7. august 2019

Er Saudi Arabiens kronprins vild med Lindsay Lohan?

Saudi Arabiens kronprins bejler til skuespilleren Lindsay Lohan med dyre gaver og flyrejser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega37469_001.jpg

Rygterne svirrer om Lindsay Lohan, der efter sigende har fået en rig og magtfuld bejler.

Saudi Arabiens kronprins, Mohammad Bin Salman, overøser nemlig den kendte skuespillerinde med gaver og luksusrejser.

Det skriver Page Six.

En af kærlighedsgaverne skulle angiveligt være et indpakket kreditkort, som Lindsay Lohan kan bruge, som hun vil - måske på shoppeture, når hun flyver til eksklusive destinationer i kronprinsens privatfly.

En talsmand for skuespillerinden siger, at hun kun har mødt Mohammad Bin Salman en enkelt gang for omkring et år tilbage, og at de to ikke dater.

https://imgix.seoghoer.dk/kyodowc235490.jpg

Mohammad Bin Salman. Her fotograferet, mens han giver hånden til Japans premierminister, Shinzo Abe. (Foto: MEGA)

Ifølge en insider er Lindsay Lohan dog vant til at blive ombejlet, når hun er i Mellemøsten.

- De er vilde med hende dernede, siger kilden til Page Six.

Mohammad Bin Salman blev trukket gennem mediemøllen for nylig i forbindelse med drabet på journalist Khashoggi på den saudiarabiske ambassade i Istanbul i oktober.

Lindsay Lohan er i øjeblikket i Australien for at optage talentprogrammet "The Masked Singer" med blandt andre Dannii Monigue.

Vil du læse mere om de kendte? Så prøv et abonnement på SE og HØR!

Sponsoreret indhold