Lyt: Klip fra Lindsay Lohans comeback-sang

(Foto: MEGA)

- I don't like the parties in L.A. (jeg kan ikke lide festerne i L.A.).

Sådan lyder en del af teksten fra den nye sang, Lindsay Lohan snart udgiver.

Stjernen, der fik sit gennembrud som barnestjerne med klassikeren "Forældrefælden" og stadig især er kendt for sin rolle i kultfilmen "Mean Girls", planlægger angiveligt et comeback på musikscenen, og det skal ske med den nye single.

Klippet, der afslører en del af det kommende nummer, er blevet delt af en Lindsay Lohan-fan på Twitter.

Lydbiden er lydsiden til en video, hvor den rødhårede stjerne sidder ved et makeupbord og gør sig til for kameraet, mens sangen spiller og den ene linje kan høres.

Linjen lyder som begyndelsen på den nye single.

Hør klippet fra sangen her:

Ifølge den fan, der har delt klippet, er sangen skrevet af Jesse Saint John, som også står bag "Truth Hurts" fra popstjernen Lizzo og tidligere har skrevet sange til Britney Spears, Charli XCX og Camila Cabello.

Jesse Saint John har svaret med en blinkesmiley på spørgsmålet fra en anden Twitter-bruger om, om det er ham, der står bag Lindsay Lohans kommende single.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close