Kendte25. juli 2019

Lili Reinhart og Cole Sprouse bryder tavsheden efter brudrygter

"Riverdale"-stjernerne Lili Reinhart og Cole Sprouse skulle angiveligt være gået fra hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_9662984v.jpg
 Foto: MEGA

Siden det tidligere på ugen kom frem, at Lili Reinhart og Cole Sprouse angiveligt skulle være gået fra hinanden, har hovedpersonerne selv været tavse som graven.

Lige indtil nu.

På Instagram har Lili Reinhart og Cole Sprouse simultant lagt billeder op af forsiden af W Magazine, som de begge pryder i denne måned.

- Breaking: En pålidelig kilde har bekræftet, at ingen ved en skid, skriver Lili Reinhart til sit billede.

Artiklen fortsætter efter billedet

- Uhørt: Cole Sprouse og Lili Reinhart spiser kødet fra "pålidelige kilder" for at styrke deres sexkult, skriver Cole Sprouse til det samme billede.

Artiklen fortsætter efter billedet

Hverken Cole Sprouse eller Lili Reinhart be- eller afkræfter altså historien om, at de skulle være gået fra hinanden.

Interviewet i W Magazine er blevet lavet tilbage i maj.

Her valgte Lili og Cole at blive interviewet hver for sig, selvom de altså skulle pryde forsiden sammen.

- Vi anerkender, at vi er i et forhold, men det er en lille ting i forhold til, hvem vi er som mennesker. Vi vil gerne have hver vores identitet, fortæller Lili Reinhart i interviewet, skriver E!Online.

På trods af Lili Reinharts citat om deres parforhold, så står der også i artiklen i W Magazine, at parret har valgt at gå hvert til sit.

Hvad der er op og ned, kan man altså ikke umiddelbart sige, da parret ikke direkte bekræfter, om de er gået fra hinanden.

Lili Reinhart og Cole Sprouse mødte hinanden på settet til TV-serien "Riverdale", der herhjemme kan ses på Netflix.

Han er fire år ældre, end hun er, samtidig har han også meget mere erfaring i underholdningsbranchen, end hun har.

Cole Sprouse startede nemlig sin karriere, da han var bare et år gammel. Her fik han en rolle i serien "Grace under fire". Han har også spillet med i TV-serien "Friends", hvor han spillede Ross' søn Ben.

Han har også haft sin egen TV-serie sammen med sin bror, Dylan Sprouse. "The Suite Life of Zack and Cody" blev sendt på Disney Channel i årene 2005 til 2008.

Lili Reinhart startede sin karriere som 14-årig, da hun medvirkede i kortfilmen "For today".

Køb et abonnement på SE og HØR her!

Sponsoreret indhold