Kendte15. juli 2021

Liam lammet

Coronakrisen har været hård ved L.O.C.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Selv om han kom ud af 2020 med et yderst fornuftigt resultat, så lægger L.O.C. ikke skjul på, at coronakrisen har været særdeles hård. Ja, han bruger ord, som de færreste bruger i deres regnskab, når de skal beskrive det foregående års resultater.

- SGMDs indtægtskilder har uden undtagelse alle været reduceret, eller som tilfældet med de mange aflyste koncerter, ligefrem lammet af pandemien, skriver L.O.C. i sit regnskab.

Her antyder han også, at han har tvunget koncertstederne til at betale, selvom man ikke kunne spille under nedlukningerne.

- Vi har dog, trods både langvarig politisk og branchemæssig modvind, stået fast på vores indgåede aftaler med diverse koncertarrangører, selvfølgelig ud fra et princip om samfundssind og tabsbegrænsninger, og det har resulteret i et acceptabelt outcome i form af kompensationer, lyder det fra musikeren.

Det betød, at han kunne bogføre en bruttofortjeneste på 2.535.256 kroner sidste år, mod kun 379.799 kroner året før.

Og det havde også den effekt, at han kunne betale selskabets eneste ansatte – ham selv – en årsløn på 1.424.735 kroner, ligesom han gav sig selv 300.000 kroner i udbytte.

Og formuen i selskabet er intakt med en opsparing på hele 4.124.354 kroner.

Sponsoreret indhold