Kendte16. maj 2019

Leonora før gyser-semi: Skuffet, hvis jeg ryger ud

Det danske håb har nerverne i ro, men frygter exit

Nerverne buldrer om kap med temperaturen i brandvarme Tel Aviv.

Således også da den samlede danske presse møder vores bidrag til det, vi godt gammelt dansk før kaldte Det Europæiske Melodi Grand Prix.

For aftenens semifinale i Eurovision Song Contest er en sand gyser.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20190516_wen_-_israel_29.jpg

Leonora er klar til semifinalen i Eurovision i Tel Aviv (foto: Kaspar Wenstrup)

20-årige Leonora Colmor Jepsens chancer for en finaleplads er vurderet til 50/50 – for feltet er stærkere end nogensinde med ikke mindre end fem favoritter til den samlede sejr.

Det slår dog ikke danskeren synderligt ud.

- Vi har haft nogle prøver og de gik godt, så jeg er faktisk ikke nervøs lige nu. Men det kan da godt være, jeg får nerver på, lige før vi går på scenen. Men sådan tror jeg, det skal være, lyder det fra Leonora foran arenaen i Tel Aviv.

Her skal hun på som sang nummer syv – og kæmper bl.a. med favoritter som Holland, Rusland, Schweiz samt naboerne fra Sverige og Norge.

Og skal man tro bookmakerne bliv er det lige med nød og næppe, at de rød-hvide farver er med, når den store finale brager af sted på lørdag.

Alligevel indrømmer Leonora, at skuffelsen vil være enorm, hvis det skulle kikse.

- JA, det vil jeg ikke lægge skjul på. Jeg bliver skuffet, hvis vi ryger ud, lyder det.

Der er således intet andet at gøre end at krydse fingre og ønske pøj pøj!

Og selv har Leonora & co. nøglen til finalepladsen parat.

- Vi kigger altid lige på hinanden, viser vores tænder, fordi vi skal smile og så har vi et kampråb: ’Hva’ ska’ vi ha’!’ – og det er det, siger Hellerup-pigen og lyser op i et smil.

Og bedømt ud fra tandsættet er chancerne i hvert fald intakte.

Sponsoreret indhold