Kendte11. oktober 2021

Laura Drasbæks far drak: - Jeg er vred på ham

I "Til middag hos" fortæller Laura Drasbæk, hvordan hendes fars druk har påvirket hendes ungdom og stadig den dag i dag hendes voksenliv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210118wen_-_laura_drasbaek_07.jpg
 Foto: Kasper Wenstrup

"Til middag hos"-ugen begynder hos skuespiller Laura Drasbæk, som i løbet af aftenen åbner op om en barndom præget af svigt og druk.

Snakken begynder, da Rosa Lund, som er en af de tre kendisgæster, spørger til Laura Drasbæks far, som er kommet på det samme værtshus som politikerens far - og som døde for 15 år siden.

- Han har haft sindssyg betydning for mit liv, fortæller Laura Drasbæk, der er enebarn.

- Han var sindssygt begavet. Vidste alt om alt. Så han var superspændende, men han kunne ikke finde sin vej, så han var meget utilpasset – og han drak.

Hør Laura Drasbæk fortælle i klippet her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

- Alkohol er ikke et godt minde for mig. Jeg voksede op med at se en far, som var fuld af potentiale, og som kæmpede med ikke at få forløst sin kunnen i nogen som helst retninger, fordi det også kræver en skarphed.

Det var først, da Laura Drasbæks far døde, hun forstod, hvor meget han faktisk drak.

Hun fortæller om en episode lige inden hans død, hvor han var med hende og hendes daværende kæreste, skuespilleren Gerard Bidstrup, som vi blandt andet kender for at være muldvarp i en tidligere sæson "Robinson Ekspeditionen".

- Vi skulle hele tiden passe på. Han skulle ikke have for meget, for så blev han ubehagelig, men han skulle heller ikke have for lidt, for så blev han ubehagelig.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/abc01237.jpg
 Foto: NENT

Laura Drasbæk, Morten Kjeldgaard, Rosa Lund og Nicolas Dalby i "Til middag hos" 2021. Foto: NENT

- Alle omkring ham elskede ham. Han var sindssygt populær som menneske. Han var interesseret, han var nysgerrig og beleven, men han var også pissefarlig, forklarer hun.

Efterhånden som Laura Drasbæk voksede op, gik det op for hende, hvad hendes far havde af fejl og mangler.

- Han faldt ned fra piedestalen, da jeg blev ung, og jeg begyndte at diskutere med ham. Vi havde rigtig mange diskussioner. Jeg ville have ham til at forstå, vågne op eller rykke på de ting, han havde. Og så blev han pludselig ulogisk, fordi han blev truet, forklarer hun og fortsætter:

- Så jeg havde et ”losing my religion”-agtigt forhold til ham, som betyder meget, og som også gør, at han hænger i mit hjem. Fordi han har betydet så meget.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laura_6.jpg
 Foto: NENT

- Jo ældre, jeg bliver, desto mere forstår jeg, hvor meget det farver min historie og mit valg af mænd. Desværre. Sådan er det jo, men det er syret. Jeg har set tusind psukologer i mine mange år og er tit endt med at tale om ham, siger Laura Drasbæk i "Til middag hos". Foto: NENT

Hun slutter:

- Jeg er også vred på ham. Og da han døde, var jeg på en eller anden måde lettet. Fordi det var så besværligt. Det var så pinefuldt hele tiden at skulle forholde sig til det menneske, der var så utilregneligt.

Sponsoreret indhold