Kendte9. november 2021

Larsen-Bundesen-striden lever stadig: Rivaler i døden

Ny kæmpebog om Gasolin’ holder liv i den gamle fejde mellem landets to store sangere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der var masser af succes i 70’erne til begge Danmarks to største leverandører af fed rock på den tid, Gasolin’ og Shu-bi-dua. Men mellem de to bands var der ingen sød musik.

Det har aldrig været nogen hemmelighed, at gasserne og shubberne ikke var perlevenner, og i bogen “Gasolin’ – gudernes vilje”, der udkom 2. november, genopfriskes rivaliseringen gennem nye interview med nogle af hovedpersonerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/larsen_0.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

– Da vi havde Shu-bi-dua som konkurrent. Det var ikke så inspirerende, lyder et af de gamle Kim Larsen-citater, som forfatterne til “Gasolin’ – Gudernes vilje” har fundet frem. (Foto: Claus Poulsen)

– Shu-bi-dua sang om kylling med softice og pølser. Det kunne vi simpelthen ikke holde ud. Og “Vuffeli-vov”, hold nu kæft. Nej, det gik slet ikke, fortæller Gasolin’-guitarist Franz Beckerlee i bogen.

Dårlig stemning

Den dårlige stemning begyndte på Gasolin’s side af rockkrigsfronten. De havde det svært med de nye drenge i klassen, der kom fra whiskybæltet og udfordrede christianshavnerbandet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gasolin_1_1.jpg
 (Foto: Birger Storm)

De fire gutter i Gasolin’ har ikke lagt skjul på, at de ikke brød sin om rivalerne fra whiskybæltet.
I den nye bog fortæller både Franz Beckerlee, 79, og Søren Berlev, 71, om uvenskabet. (Foto: Birger Storm)

Men de havde samme manager, Knud Thorbjørnsen, og derfor kom de til at mødes i ny og næ.

– Jeg kan huske engang, Knud Thorbjørnsen kom slæbende med Shu-bi-dua inde på Christianshavn. Det var ikke populært. Der var eddermame dårlig stemning, så det varede ikke længe, før de skred, mindes Torben “Hvide” Eriksen, der var roadie for musikerne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/larsen_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Kim Larsen døde for tre år siden, og han nåede aldrig at fortælle sin historie om, hvorfor han ikke brød sig om Bonden og co. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Slukkede for Kim

Det var særligt de to hanhunde ved mikrofonerne, Kim Larsen og Michael Bundesen, der havde et svært forhold til hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bundesen_1_5.jpg
 (Foto: All Over Press Denmark)

Shu-bi-dua blev dannet i 1973, to år efter den første Gas-plade udkom.
Mens Gasolin’ kun levede frem til 1978, holdt shubberne liv i musikken helt frem til Michael Bundesens blodprop i hjernen i 2011. (Foto: All Over Press Denmark)

Selv om de var i centrum for den danske musikscene i årtier, er deres fælles samtaler gengivet i bogen – og de fylder ikke mange ord.

En gang hilste Larsen på sin konkurrent med et “Hej Elvis”, og nogle år senere sagde han “Hej Hvalborg”. Til sidst endte de med at kunne hilse på hinanden som “Larsen” og “Bundesen” – og det var det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bundesen_13.jpg
 (Foto: Claus Poulsen)

Først i sine sidste år kunne Michael Bundesen holde ud at høre Lune Larsens stemme på anlægget. (Foto: Claus Poulsen)

– Op gennem årene slukkede jeg altid, hvis et Gasolin’- eller Kim Larsen-nummer kom på i bilradioen, når vi var på vej til eller fra koncert. Det samme skete på hjemmefronten. Da jeg fik børn, belærte jeg dem også tydeligt om reglerne: “Her i huset hører vi ikke Kim Larsen eller Gasolin’. Punktum, fortalte Bundesen i bogen “Alting har en ende” – og indrømmede, at han på sine gamle dage var begyndt at smuglytte lidt af rivalens musik, og at det ikke var “så slemt endda”.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/gasolin_2.jpg
 (Foto: Politikens Forlag)

(Foto: Politikens Forlag)

Den nye bog på 468 sider om Gasolin’s historie er på gaden nu.

Sponsoreret indhold