Kendte30. marts 2021

Laila Friis-Salling: Bryllup blev til Baby

Frøken Friis-Salling og hendes Mads skulle have været gift inden barn nummer to, men nu er den skønne skistjerne gravid igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/laila_3.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Sammen har parret datteren Madeleine på 10 måneder, og det var planen, at forældrene skulle smedes sammen, inden hun skulle være storesøster.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_3.png
 (Foto: Privat)

For nylig tilbragte den lille familie en længere periode i Grønland, hvor Laila er født og opvokset, og hvor hendes mor, far og lillebror bor.
Og 21. februar holdt familien barnedåb for Madeleine i Nuuk.
– Jeg føler mig hjemme i Grønland, og Mads kan virkelig også godt lide at være der, lyder det fra Laila. (Foto: Privat)

Men nu er det hele vendt lidt på hovedet.

35-årige Laila er nemlig gravid igen.

– Det er så dejligt, og vi er rigtig glade, siger Laila til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_2.png
 (Foto: Privat)

Søde Madeleine på 10 måneder kigger på scanningen af sin lillebror eller lillesøster. (Foto: Privat)

– Graviditeten var planlagt nu på grund af corona – fordi vi indså, at vi ikke kommer til at kunne holde et stort bryllup til sommer.

Vi har altid snakket om at få vores andet barn, efter at vi blev gift, men så blev det på denne her måde i stedet.

Vi udsætter brylluppet til et tidspunkt, hvor alle bedre kan overskue det, siger Laila med et smil.

Nem nummer ét

Laila bliver således mor til to guldklumper, der kommer til at få en aldersforskel på bare 15-16 måneder.

– Jeg er ikke så ung længere, og vi har overskud og føler os klar til to børn.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_1_0.png
 (Foto: Privat)

Hun er fars pige
På grund af corona har Mads arbejdet hjemmefra, siden Madeleine blev født – og det har været med til at skabe et særligt bånd mellem far og datter, mener Laila.
– Hun er fars pige. Når hun bliver ked af det, så virker både mor og far, og det er vi rigtig glade for, lyder det. (Foto: Privat)

“Maddie” er simpelthen så nemt et barn, så det er rigtig dejligt, siger Laila om sin lille datter.

Om det bliver en lillebror eller lillesøster, ved turtelduerne endnu ikke, men de skal snart til scanning, hvor de får det afsløret.

Frygtløse Friis-Salling

Netop nu er Laila Friis-Salling aktuel i militærprogrammet “Stjerner i trøjen” på Discovery+.

Her dyster hun og en håndfuld andre kendisser i udholdenhed, disciplin og samarbejde, når de gennemgår fysisk og mental træning på en kaserne på Bornholm.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_5_1.jpg
 (Foto: Discovery+: Per Arnesen)

– Jeg fik prøvet grænser af, og det var fedt at mærke den følelse igen.
Det er et stykke tid siden, jeg konkurrerede på ski, så det var rart at opleve det sus, det giver at udfordre sig selv fysisk, siger Laila om “Stjerner i trøjen”. (Foto: Discovery+: Per Arnesen)

Og Laila har vist, at hun er en tapper soldat.

Når militæraspiranterne skal overvinde al frygt og lade kroppen falde som en “død mur” ned i et havnebassin, i øvrigt med hovedet som det første, der rammer vandoverfladen, udløser det stor angst hos flere kendisrekrutter.

Men Laila? Hun gør det bare.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_6_0.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

I 2018 charmerede Laila seerne og dommerne, da hun deltog i “Vild med dans” på TV 2 sammen med dansepartner Morten Kjeldgaard, 36. (Foto: Hanne Juul)

– Jeg har lært fra skiløb, at man skal slå hjernen fra og springe ud i det.

Jeg ved, at hvis man frygter noget, så er det dér, det går galt. Når jeg skal lave et svært trick på ski, og jeg er bange for at falde, så tvivler jeg, og så falder jeg meget nemmere, røber hun.

– Men jeg har altid været lidt frygtløs. Det er en fordel for mig i mit liv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/laila_4_1.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Den dansk-grønlandske freestyle-skiløber kvalificerede sig til vinter-ol 2018 i Pyeongchang i Sydkorea i disciplinen halfpipe for damer. (Foto: Ritzau Scanpix)

Jeg siger virkelig ofte ja til alt muligt – og det er den måde, jeg får oplevet livet på, fortæller hun.

Se modige Laila Friis-Salling i “Stjerner i trøjen” på streamingtjenesten Discovery+ eller på Kanal 5.

Sponsoreret indhold