Kendte11. marts 2021

Hårdt presset: Pengenød fik Mattias Hundebøll til at lave "Stjerner i trøjen"

Coronakrisen har været hård ved tv-vært Mattias Hundebøll, som i løbet af det forgangne år har sagt ja til nogle ting, som han ellers ville have afvist at medvirke i
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et år er gået, og coronaen er stadig en stor del af danskernes hverdag. For tv-værten Mattias Hundebøll har den verdensomspændende pandemi resulteret i en økonomisk nedtur, da han er ene forsørger på familiens matrikel i Gentofte.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Lommesmerterne og de ikkeeksisterende arbejdsopgaver har resulteret i, at Hundebøll i årets løb har sagt ja til nogle ting, som han almindeligvis aldrig havde overvejet.

- Jeg tror, de flestes økonomi har fået et ordentligt gok. Og det har vores også. Jeg blev også nødt til at sige, at de tilbud, jeg fik, hvor der var noget kontant betaling, dem måtte jeg sgu tage, siger han til Ekstra Bladet.

Han indrømmer efterfølgende, at én af de ting har været realityprogrammet ”Stjerner i trøjen” på Discovery+.

Her har vi gennem uger kunne følge 12 kendte deltagere, som indmelder sig i Oberst Dar Salims nådesløse kompagni på Bornholm, hvor de bliver presset til det yderste.

Mattias og hustruen Marie Plum havde ellers planer om at sommeren 2020 skulle blive deres ”sidste ungdomssommer”. De havde billet til Skanderborg, Roskilde, og Northside, men de festlige udsigter blev som bekendt sløjfet.

https://imgix.seoghoer.dk/mattias_hundeboell_tsl_20190221_0339.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Den festivalglade familie havde set frem til sommeren sidste år - ikke mindst de to voksne - men i stedet måtte Hundebøll sige ja til nogle lidt usædvanlige jobs, for at få tingene til at køre rundt (Foto: Thomas Laursen)

Sammen har de to drenge, Carl-Egon og Ejner Bob.

Mattias og familien i bofællesskabet i Gentofte er bestemt ikke de eneste, der har været mærket af coronakrisen. Heller ikke i kendisland.

Her på SE og HØR kunne man allerede i april læse om Mads "Blærerøven" Christensen, som måtte sælge sine ure. Siden har sangerinderne Sanne Salomonsen og Anne Dorte Michelsen fortalt åbent om den tomme kasse.

Sponsoreret indhold