Kendte13. oktober 2021

Kylie Jenners eks Tyga melder sig selv for grov vold i hjemmet

Tygas ekskæreste Camaryn Swanson har delt voldsomme billeder på sine sociale mediet, og hun anklager rapperen for at stå bag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Rapperen Tyga har tirsdag morgen amerikansk tid meldt sig til til politiet i Los Angeles, og han står over for anklager om grov vold i hjemmet.

Det sker, efter hans nu ekskæreste Camaryn Swanson har delt voldsomme billeder, hvor hun er forslået i ansigtet. Hun påstår, at det er "Taste"-rapperen, der står bag. Episoden er politianmeldt.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt TMZ og ABC 7.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mega763412_027.jpg
 Foto: MEGA

Camaryn Swanson og Tyga. (Foto: MEGA)

Tyga, der tidligere har dannet par med megastjernen Kylie Jenner, kan løslades for en kaution på 50.000 amerikanske dollars.

Det skulle angiveligt være mandag morgen, at 31-årige Tyga skulle være blevet voldelig over for Camaryn Swanson i hans hus.

Ifølge TMZ's kilder var den 22-årige influencer dukket op foran rapperens hjem klokken tre om natten, hvor hun skulle have råbt og skreget på hans dørtrin.

Tyga, hvis rigtige navn er Michael Stevenson, skulle have lukket hende ind, hvor råberiet skulle være fortsat.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/camaryn_swanson2.jpeg
 Foto: Instagram

Camaryn Swanson har delt billeder på sin story af skaderne. (Foto: Instagram)

Hvad der helt præcist er sket bag husets fire vægge, ved kun de to.

Men sikkert er det, at Camaryn Swanson beskylder Tyga for at stå bag det blå øje, hun angiveligt fik den nat.

Camaryn Swanson gik efterfølgende til politiet, hvor hun anmeldte Tyga for vold. Politiet kunne i den forbindelse konstatere, at hun havde fået tydelige skader.

Politiet havde mandag henvendt sig på Tygas adresse, men her ville han ikke kommunikere med politiet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/camaryn_swanson1.jpeg
 Foto: Instagram

"Jeg er så flov, og jeg skammer mig over, at det er nået til dette, men jeg bliver nødt til at stå op for mig selv," skriver Camaryn Swanson på sin story. (Foto: Instagram)

Det er uvist, hvornår parret, der blev officielle på Instagram i juli, slog op.

https://imgix.seoghoer.dk/mega17933_013.jpg
 Foto: MEGA

Tyga og Kylie Jenner datede on/off gennem længere tid, men de gjorde det helt slut i 2017. (Foto: MEGA)

Sponsoreret indhold