Kendte5. oktober 2016

Kvinde tog ”smilende” selfie – få sekunder senere var hun død

En 41-årig mor til to døde på tragisk vis få sekunder efter, at hun havde taget en “smilende selfie” af sig selv. Historien bør få alle til at huske én livsvigtig ting, når man færdes i trafikken
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elfie.png
 (Foto: Privat)

Britiske Carmen Greenway anede ikke, at tragedien lurede lige rundt om hjørnet.

Den 41-årige mor til to var derfor lutter smil, da hun for nogle måneder siden tog en selfie af sig selv, da hun cyklede hjem fra en pub i London.

Men de få sekunders uopmærksomhed kostede Carmen Greenway livet. Hun styrtede på sin cykel og slog sit hovedet så voldsomt, at hun døde seks dage senere – og efterlod sin mand og to børn i stor sorg.

Det skriver Huffington Post.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elfie.png
 (Foto: Privat)

Få sekunder efter at Carmen tog dette billede, døde hun. Foto: Privat

Carmen Greenway tog den skæbnesvangre selfie, da hun 18. august cyklede hjem fra en pub, hvor hun sammen med resten af familien havde fejret sin mors fødselsdag.

På tragisk vis mistede hun kort efter kontrollen over sin cykel, styrtede og slog hovedet voldsomt.

Selv om hun blev hastet på et nærliggende hospital, var hendes skader så voldsomme, at hun seks dage senere fik hjertestop og døde.

Tilbage sidder ægtemanden Rufus Greenway, 47, og parrets to børn, der er henholdsvis 13 år og fire år.

Midt i sorgen håber enkemanden nu, at den tragiske historie kan få andre til at tænke sig om i trafikken.

Og så håber han også, at alle andre vil huske cykelhjelmen – den kunne formentlig have reddet Carmen Greenways liv.

Desværre havde hun ikke hjelm på - og nu sidder enkemanden og deres to børn tilbage med en ubegribelig sorg.

- Den største sorg er, at mine børn har mistet deres mor. Jeg har mistet mit livs kærlighed, fortæller den sørgende far.

Carmen Greenway blev begravet for en måned siden.

Sponsoreret indhold