Kendte20. marts 2021

Kvinde mente, hun var gift med Pete Davidson: Brød ind i hans hjem

Efter en falsk pressemeddelelse om hemmeligt bryllup, dukkede stalkeren op i komikerens hjem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_71.jpg
 Foto: MEGA, Ritzau Scanpix

Med forklaring om at hun var både hustru og samarbejdspartner til komiker, skuespiller og ”Saturday Night Live”-stjernen Pete Davidson, 27, blev Michelle Mootreddy torsdag pågrebet.

Det var lykkedes hende at trænge helt ind i hans lejlighed i New York-bydelen Staten Island, hvor hun endelig blev anholdt af politiet.

Det skriver TMZ.

Mootreddy ankom i første omgang til Davidsons lejlighed omkring klokken halv fire om eftermiddagen, hvor hun stille og roligt bankede på døren.

Ifølge myndighederne var ”SNL”-stjernen, der tidligere har dannet par med popstjernen Ariana Grande, ikke hjemme på det pågældende tidspunkt.

Dog var hans mor, Amy Davidson, hjemme. De to har boet sammen i adskillige år. Hun svarede Mootreddy, som hun bad forsvinde fra området.

Falsk nyhed om ægteskab

I stedet for at adlyde, gik kvinden om på den anden side af huset, hvor det lykkedes hende at komme helt ind i køkkenet, hvor hun efterfølgende ventede ved spisebordet.

Da politiet ankom forklarede Michelle, at hun har en ”telepatisk kærlighedsforbindelse” til den 27-årige stjerne.

https://imgix.seoghoer.dk/20210319-221946-3-1920x1536we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

24-årige Michelle forlader her politistationen på Staten Island. Hun har gennem de seneste fem måneder stalket komiker Pete Davidson (Foto: Ritzau Scanpix)

I starten af denne uge ramte en tilsyneladende offentlig udtalelse fra Pete Davidsons civilstatus pludselig medierne. Her fremgik det netop, at han var blevet gift og havde startet et produktionsselskab – Bodega Cats Presents – sammen med sin barndomsveninde Michelle.

Intet af dette var dog sandt, og Pete Davidsons hold af advokater har pure afvist rygterne.

Politiet bekræfter dog, at den falske nyhed også kommer fra Michelle Mootreddy.

Hun blev af politiet sigtet for indbrud, stalking og chikane, da hun blev pågrebet i Petes køkken.

https://imgix.seoghoer.dk/mega555079_003.jpg
 Foto: MEGA

Med Kaia Gerber på romantisk ferie i Miami (Foto: Mega)

Davidson har en lang række af celebre romancer bag sig, og har især datet løs efter sin forlovelse med Ariana Grande, der gik i vasken i sommeren 2018. Hun ved i øvrigt om nogen, hvordan det er, når stalkere kommer helt tæt på.

Senest har han brugt kvalitietstid med Kaia Gerber, der er datter af supermodel Cindy Crawford og Rande Gerber.

Sponsoreret indhold