Kendte20. februar 2021

Billie Eilish vil beskyttes: Modtager dødstrusler

Den kun 19-årige megastjerne Billie Eilish går nu endnu en gang juridisk til værks for at få beskyttelse mod en mandlig fan, der dukker op på hendes adresse i Los Angeles
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Billie Eilish, 19, lever i frygt.

Efter en vis John Hearles gentagende eksempler på chikanerende adfærd, trusler og jævnlige besøg ved Billie og familiens hus, har den unge sangerinde søgt om tilhold mod ham.

Det skriver medier som TMZ.

Den prisvindende superstjerne skulle have modtaget breve fra den anklagede Heale, der ifølge hende desuden har slået lejr ved en skole på den modsatte side af hendes hus. Her har han opholdt sig i perioder siden sommer.

Artiklen fortsætter:

https://imgix.seoghoer.dk/be.jpg
 Foto: MEGA

På trods af sin unge alder er Eilish en af verdens største stjerner - og det er ikke første gang, hun har måtte beskytte sig selv mod en stalker (Foto: MEGA)

Udover at holde et skarpt øje med hendes færden, kommer John Heale angiveligt med tilråb mod den unge Eilish, når hun forlader eller ankommer til sit hjem.

Uhyggelig besked

Der er ifølge anklagerne desuden eksempler på, at han henvendt til hende har lavet den velkendte bevægelse, der symboliser halsoverskæring.

Den 19-årige “Bad Guy”-hitmager har derudover modtaget et notat fra manden, hvori han skriver den hårrejsende besked:

- Du kan ikke få, hvad du vil ha’, medmindre du vil dø for mig. Snart vil vandet stige, og du vil dø. Du vil dø.

Eilish har søgt om tilhold, som betyder, at denne John Hearle til hver en tid skal holde sig på minimum 180 meter væk fra hende og familien.

Sponsoreret indhold