Kendte30. december 2014

Kritik af krig, Joan Rivers dør og kendis-brud

Læs eller genlæs nogle af årets vildeste og største historier her
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/c8d1e63c864c44d6a8a3b714354171eb.jpg
 Foto: Niels S. Andersen, AOP, Dan Mariegaard og Per Arnesen



År 2014 går på hæld, og det er tid til at se tilbage på et år, der har været fyldt med både overraskende, chokerende, sørgelige og glædelige kendis-historier.

SE og HØR genfortæller nogle af de største historier fra året, der gik.

De næste tre dage vil vi derfor bringe en artikel fyldt med de historier, vi talte om i årets løb.

Dette er tredje og sidste artikel.

LÆS OGSÅ: Pony-drab, kendisbrud og krig i bøfhus

LÆS OGSÅ: Kriminel fotomodel, Bodil Jørgensen nær død og dom til amputeret sportsmand

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c5791e162dd74add903e8ec5491ea144.jpg



Ole Bornedals DR-epos '1864' (Foto: Per Arnesen/Miso Film)

'1864' får masser af kritik, mens flere seere flygter
Ole Bornedals stort anlagte DR-epos, '1864', blev sendt i efteråret, men serien fik ikke just anmelderne til at falde i svime af begejstring - og seerne faldt også fra i takt med, at de otte afsnit løb over skærmen søndag efter søndag. Serien, der med en pris på svimlende 173 millioner kroner er den dyreste TV-produktion herhjemme nogensinde, mødte flere gange kritik for sin skildring af slaget ved Dybbøl. Både anmeldere og historikere kaldte skildringen for direkte 'usand', mens de fleste dog var yderst positive over for seriens smukke billeder og flotte fortælleteknik. 1.170.000 danskere fulgte med i krigsdramaets ottende og sidste afsnit. Første afsnit af den længe ventede serie blev set af 1.690.000.
Til sammenligning tryllebandt DRs 'Arvingerne', der blev sendt i begyndelsen af året, i omegnen af to millioner hver uge.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/1fcf8c0fda794c7bae5e97e4b7c75e54.jpg



Kandis-Johnny blev gift i 2014, mens datteren blev idømt 30 dages betinget fængsel (Foto: Niels S. Andersen)

Kandis Johnny gift - datteren anholdt
2014 blev et år fyldt med både op- og nedture for Kandis-forsangeren Johnny Hansen; han blev gift, mens datteren blev dømt for hæleri og medvirken til tyveri.
Pinsesøndag sagde Kandis-Johnny og hans forlovede, Gitte Mortensen, ja til hinanden
ved et romantisk kirkebryllup i den lille nordvestjyske landsby Bøvlingbjerg. Efter ceremonien forlod det nygifte par stedet i den lejede limousine med gæsterne efter sig i et langt optog. De kørte gennem landsbyen, hvor der var pyntet op med flagallé gennem hele byen og videre til den gamle herregård Nørre Vosborg, hvor bryllupsfesten skulle holdes i romantiske Morten Korch-lignende omgivelser.
Senere på året, 12. september, blev hans datter, Cecilie Hansen, så idømt 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på et år ved Retten i Holstebro. Hun blev kendt skyldig i hæleri og medvirken til tyveri, efter at hun flere gange tidligere på året var blevet anholdt - blandt andet efter at have forsøgt at bakke en stjålet traktor ind i en guldsmedeforretning på Bredgade i Hurup i Nordjylland.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f98e4230f6d24ed5bfd1648c2cb407cc.jpg



Medina har været forfulgt af en stalker i 2014 (Foto: Mikael Rieck)

Medina forfulgt af stalker
Nok blomstrede successen for sangfuglen Medina i 2014, men året blev også ramt af en mere trist historie: I begyndelsen af oktober kunne SE og HØR således afsløre, at den populære sanger har været forfulgt af én (eller flere) stalker.
Igennem en længere periode var sangerinden blevet forfulgt - både hjemme i privaten, og når hun var ude for at optræde. Den ubehagelige sag eskalerede, da hendes daværende kærestes bil blev udsat for hærværk. Første gang blev Frederik Baggers bil oversprøjtet med barberskum med teksten 'Dø svin' og 'Hun er ikke din'. Kort tid efter udbrændte bilen totalt.
Episoderne var så ubehagelige for den populære sangfugl, at hun valgte at anmelde sagen til politiet. Politiet bekræftede over for SE og HØR, at der var en efterforskning i gang, og at sagen pegede 'på nogle bestemte personer'.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c06960fe18b24cfd9f923bfe9265371b.jpg



Julie og Nicklas gik hver til sit i 2014 (Foto: Mikael Rieck)

Bendtner og Zangenberg går hver til sit
- Skuespillerinden Julie Zangenberg & fodboldspiller Nicklas Bendtner har inden for de sidste par uger arbejdet sig hen imod at de ikke længere skal være kærester.
Sådan lød indledningen på den pressemeddelelse, som parrets talskvinde Elisa Lykke udsendte 11. august. I pressemeddelelsen begrundede det unge par bruddet med, at de ikke længere kunne få karrierer og privatliv til at gå hånd i hånd.
Kort tid forinden havde SE og HØR forsøgt at få en kommentar fra det celebre par, efter at vi ville bringe historien om bruddet i ugebladet den følgende torsdag. SE og HØR kunne ugen inden fortælle, at Bendtner havde festet med nogle unge piger i sin hotelsuite på D'Angleterre. Men da insisterede de to nu ekskærester på, at alt var fryd og gammen.
Det var da også længe siden, at boldbissen og hans blondine var blevet set sammen. Normalt plejede de at give den gas sammen til Copenhagen Fashion Week - men her måtte 25-årige Julie troppe op uden ledsager.
I pressemeddelelsen gjorde pressetalskvinde Elisa Lykke det klart, at ingen af de to vil udtale sig yderligere om bruddet. SE og HØR kunne dog fortælle hele historien om den voldsomme afslutning på forholdet.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/f7e40249a0034611bff4dfd547edc801.jpg



Joan Rivers blev 81 år (Foto: AOP)

Joan Rivers dør
Den kendte amerikanske komiker, TV-vært og skuespillerinde, 81-årige Joan Rivers, døde 4. september efter at have tilbragt en uge i koma.
Inden sin død nåede den sjove komiker at nedfælde sine begravelsesønsker - det skete i 2012-bogen "I hate everybody… starting with me'. Heri beskrev hun, at hun ønskede, at hendes begravelse skulle være 'én stor showbiz-fest fyldt med lys, kameraer og action' og at der skulle være utallige paparazzi-fotografer til stede for at forevige de skandaler, hun gerne så udfolde sig under gravøllet.
Hvor mange af komikerens sidste ønsker, der gik i opfyldelse, vides ikke. Ceremonien var ifølge komikeren Jeffrey Ross fuldstændig i Rivers' ånd, fordi den både var 'dyster og rigtig sjov'.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/9de297da15cf4ad3984d41fe4d7e8e49.jpg



Jasmin vandt X Factor sammen med sin makker Anthony (Foto: Dan Mariegaard)

X factor-Jasmins far efterlyst for mord
Jasmin Dahl kunne i slutningen af marts lade sig hylde som vinder af dette års X Factor, men hendes far var ikke til stede for at lykønske hende.
SE og HØR kunne nemlig afsløre, at den 15-årige sangerindes far var den berygtede sudaneser Ahmed Numan Isaac Rahma - i daglig tale kaldet Jaguar på grund af sin hurtighed. Jaguar kunne ikke være til stede ved sin datters største triumf, fordi han skjuler sig et hemmeligt sted på kloden, efter at han i 2005 flygtede i forbindelse med et mord.
- Han elskede musik, fortalte Jasmin blandt andet til SE og HØR, hvor hun også afslørede, at hendes far var til fest og farver og fik hende til at grine.




https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/efdda5ead4fb40209c5d0c5f7a9b7589.jpg



Et glad par: Renée og Thomas fortalte SE og FØr, at de har genfundet melodien (Foto: Tohmas Laursen)

Thomas og Renée genfinder melodien
Det celebre Aarhus-par afslørede i midten af november over for SE og HØR, at de har genfundet melodien, efter at de 14 måneder tidligere annoncerede deres skilsmisse. Thomas Helmig, 50, og Renée Toft Simonsen, 49, flettede fingre i teatermørket til den helt store guldmedalje, da Aarhus Teater i midten af november havde premiere på forestillingen "Karlas Kabale".
Parret, der sidste år meddelte, at de skulle skilles, men som så senere fandt sammen igen, var tydeligt glade for hinanden under forestillingen.
- Vi har fundet melodien igen. Den var lige væk et øjeblik, sådan som det nu sker en gang imellem, fortalte Renée Toft Simonsen til SE og HØR.
Det var i september 2013, at Thomas Helmig og Renée Toft Simonsen meddelte, at deres 17 år lange parforhold var forbi, men allerede tre måneder senere var parret tilbage sammen.



https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/215713356d774b79b1f3665e3508341b.jpg



Medina og Christopher, mens kærligheden stadig blomstrede (Foto: Dan Mariegaard)

Medina og Christopher går hver til sit - og finder nye flirts
Sang-succeserne Medina og Christophers turbulente forhold begyndte i USA i slutningen af marts 2012. De flyttede hurtigt sammen, først på en stor gård i Nordsjælland og siden i en lejlighed i København. Efter mange op- og nedture sluttede forholdet dog endegyldigt i december 2013. Men 2014 har stadig været fyldt med kærlighed for både Christopher og Medina.
I slutningen af marts havde Christopher et forhold til journalist Sofie Jørgensen. De mødtes under optagelserne af DR3-dokumentaren "Jeg er Christopher". Affæren fik konsekvenser for Sofie Jørgensen, der blev sendt hjem fra arbejde og overflyttet til et andet program, efter at det kom frem.
I midten af maj i år hed Christophers sengekammerat Sabina Rocchin. Den 31-årige skønhed har arbejdet som model. De bekræftede aldrig forholdet, men billederne taget efter en hed nat sammen talte deres tydelige sprog.
I dag hedder Christophers kæreste Cecilie Haugaard, og hun arbejder også som model. Parret er så forelsket, at de både skal holde jul og nytår sammen.
Medina gik også efter modeller i 2014 - hendes nuværende kæreste hedder således Mikkel G. Jensen og arbejder som model i New York, hvor han også bor. Inden Medina fik fat i Mikkel, var hun sammen med Frederik Bagger, som er marketingskoordinator og søn af designeren Erik Bagger.

Her kan du læse den første artikel i 'Året der gik'.

Her kan du læse den anden artikel i 'Året der gik'.

Sponsoreret indhold