Kendte29. december 2014

Kriminel fotomodel, Bodil Jørgensen nær død og dom til benamputeret sportsstjerne

Her er nogle af årets vildeste og største historier
Af af
Læs eller genlæs nogle af de største historier i årets løb i denne artikel
Læs eller genlæs nogle af de største historier i årets løb i denne artikel
 Fotos: Kaspar Wenstrup, AOP, Facebook



År 2014 går på hæld, og det er tid til at se tilbage på et år, der har været fyldt med både overraskende, chokerende, sørgelige og glædelige kendis-historier.

SE og HØR genfortæller nogle af de største historier fra året, der gik.

LÆS OGSÅ: Årets vildeste historier: Pony-drab, kendisbryllup og navnekrig i bøfhus

De næste tre dage vil vi derfor bringe en artikel fyldt med de kendis-historier, som vi talte om i årets løb.

Her er den anden artikel.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/a2969571201541359da269d9ee673fb0.jpg



Bodil Jørgensen var tæt på at dø under optagelserne til den nye Far til Fire-film (Foto: Kaspar Wenstrup)

Alvorlig ulykke koster nærved Bodil Jørgensen livet
Det var tæt på at ende fatalt, da den folkekære skuespiller tidligt om morgenen 18. juni blev ramt af en traktor under optagelserne til den nye Far til Fire-film. 53-årige Bodil Jørgensen brækkede alle sine ribben og begge sine kraveben, hun fik brud på bækkenet og indre blødninger og blev i al hast overført til Odense Universitetshospital, hvor hun lå i kunstig koma i fem dage. Herefter gennemgik skuespillerinden et længere genoptræningsforløb.
Omkring en måned senere gav Bodil Jørgensen sit første interview efter ulykken, hvor hun udtalte, at hun 'ville overleve for børnenes skyld'.
Arbejdstilsynets rapport om ulykken viste, at der blev begået en række fejl den skæbnesvangre dag, og filmselskabet ASA Film modtog blandt andet en bøde på 70.000 kroner.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/be4c90502377487482b3dcadd78d9053.jpg



Oscar Pistorius holdt sig før ørerne, mens anklageren i detaljer fortalte, hvordan Reeva Steenkamp døde (Foto: AOP)

Oscar Pistorius får sin endelige dom
Efter en syv måneders intens og tårevædet retssag modtog sportsstjernen Oscar Pistorius tirsdag 21. oktober sin dom. Dommer Thokozile Masipa idømte 'Bladerunner', som sportsstjernen kaldes grundet sine benproteser, fem års ubetinget fængsel for drabet på modellen Reeva Steenkamp.
Oscar Pistorius skød og dræbte sin modelkæreste sent om natten 14. februar 2013 og bedyrede gennem hele retssagen, at han forvekslede hende med en indbrudstyv - og Oscar Pistorius blev da også kun dømt for uagtsomt manddrab.
Dommeren lagde under sin strafudmåling vægt på, at den 27-årige stjerne ikke før har begået kriminalitet, ligesom hun konstaterede, at han 'angrer sin gerning'. Oscar Pistorius brød flere gange hulkende sammen og kastede op under retssagen, hvor han blandt andet gav følgende udtalelse til Reeva Steenkamps efterladte:
- Der er ikke gået en dag siden denne tragedie, hvor jeg ikke har tænkt på din familie. Jeg vågner hver morgen, og du er den første, som jeg tænker på. Den første jeg beder for. Jeg kan ikke forestille mig den smerte og sorg og tomhed, som jeg har påført dig og din familie.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bc4a5576bcf14ee1b36ad46447e2991d.jpg



Michael Schumacher pådrog sig en alvorlig hjerneskade under en skitur i De Franske Alper (Foto: AOP)

Schumis vej tilbage til livet
År 2014 blev året, hvor Formel 1-legenden Michael Schumacher stod over for sit livs kamp.
En nærved fatal skiulykke 29. december 2013 i Meribel i de Franske Alpe kostede den syvdobbelte verdensmester alvorlige skader på hjernen. Han gennemgik i dagene efter ulykken to operationer i hjernen og lå efterfølgende i kunstig koma i mere end fem måneder. 16. juni meddelte hans pressetalskvinde, at han var vågnet, og herefter blev Michael Schumacher udskrevet til videre behandling i sit eget hjem i Gland i Schweiz. Siden ulykken har der kun været sparsomme oplysninger fremme om Formel 1-kørerens tilstand. Dog er det kommet frem, at den 45-årige sportsstjerne er lammet og kun kan kommunikere ved at blinke med øjnene.
Det vides ikke, om Michael Schumacher nogensinde vil komme sig 100 procent.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/26ae470ddc604dec981d23dce856a078.jpg



Tom Kristensen i 2011 til 'Race of Champions' i Tyskland (Foto: AOP)

Tom Kristensen siger farvel
Danmarks største racerkører Tom Kristensen meddelte 18. november, at han havde kørt sit sidste løb og indstillede sin lange og store karriere.
- Jeg føler, at jeg er kommet i mål. Jeg har fået at vide, at man selv kan mærke, når tiden er inde. Det har jeg ikke kunnet indtil nu. Men de seneste måneder er den følelse blevet stærkere. Så stærk at jeg føler, at jeg er klar til at stoppe min aktive karriere inden for motorsport. Og det er det, jeg gør, sagde Tom Kristensen på sit pressemøde.
Le Mans-ikonet har - som den eneste i hele verden - vundet det prestigefyldte 24-timers løb hele ni gange, og i perioden 2000 til 2005 var han øverst på sejrsskamlen hele seks gange i træk.
Tom Kristensen skal fremover være ambassadør for Audi, som han har kørt for det meste af karrieren. Han er den eneste dansker, der er optaget i motorsportens internationale Hall of Fame.


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/1563cdc7f53047bf8114a3dfa92314ca.jpg



Parret kyssede foran en flere meter høj blomstermur (Foto: AOP)

Kim og Kanye siger ja til hinanden
Overdådigt. Vanvittigt. Vildt. Smukt. Romantisk. Ekstravagant. Det var svært ikke at bruge store ord, da snakken faldt på Kanye West og Kim Kardashians bryllup. De to kæmpestjerner sagde ja til hinanden lørdag 24. maj i den romantiske by Firenze i Italien. Det celebre par havde da heller ikke sparet på noget.
De havde lejet renæssance-fortet Forte di Belvedere i Firenze, som dannede rammen om både vielsen og den efterfølgende fest. De 200 gæster kunne sætte sig til rette ved et 70 meter langt marmorbord og nyde både hinandens selskab og en middag, der (nærmest ikke overdådigt) bestod af tortellini, bøf, kylling og jordbæris. Inden da havde de om fredagen lånt Ludvig den 14.s imponerende renæssance-slot Versailles-slottet til at holde den obligatoriske prøvemiddag, hvor tryllekunstneren David Blain optrådte og underholdt.
Der var guf til øregangen under lørdagens reception. Her sang den verdensberømte Andrea Bocelli nemlig til receptionen. Flødedrengen John Legend deltog forresten også - og underholdt blandt andet med 'At Last' og 'All of Me'. Derudover kiggede verdensstjerner som Lana del Rey, Beyoncé og Jay Z også forbi musikscenen - og alene musikken kostede den nette sum af 11 millioner kroner!


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/7f94e780ae474f6eab39f73699a13fc8.jpg



Jeremy Meeks blev tilbudt en stilling som fotomodel, efter at hans forbryder-billede gik viralt (Foto: Facebook)

Kriminel bliver fotomodel
Normalt siger et ordsprog, at det ikke betaler sig at være kriminel. Men historien om amerikanske Jeremy Meeks såede i den grad tvivl om dét ordsprog. Den kriminelle Jeremy Meeks blev døbt "frækkere end politiet tillader", efter at hans forbryderbillede gik verden rundt i juni i år. Og det gode udseende sikrede endda den kriminelle en modelkontrakt på imponerende 180.000 danske kroner! Jeremy Meeks, der var tiltalt for 11 forhold - blandt andet våbenbesiddelse - fik tilbudt kontrakten af Blaze Models, der holder til i Los Angeles, og han underskrev kontrakten fra sin celle i Californien.
Modelbureauet var overbevist om, at den 30-årige badboy kunne konkurrere med andre populære (og ikke kriminelle) modeller - og interessen fra kvinder over hele verden vidnede da også om, at der kan være en strålende karriere i vente for Jeremy Meeks.
Kvinder verden over kunne nemlig ikke få øjnene fra den kønne kriminelle, efter at det obligatoriske mugshot-billede af ham blev lagt på Stockton Police Departments Facebook-side i juni - mange var ikke sene til at konkludere, at Jeremy Meeks simpelthen bare var "frækkere end politiet tillader".


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/56f96d369c42405ba26d76f185e5eeec.jpg



Skuespilleren blev fundet død på sit badeværelse i en alder af blot 46 år (Foto: AOP)

Philip Seymour Hoffman dør
Den Oscar-vindende skuespiller Philip Seymour Hoffman faldt død om på sit badeværelsesgulv i New York 2. februar, blot 46 år gammel. Medierne spekulerede straks i, om 'Hungergame'-skuespilleren var død som følge af en overdosis heroin. En senere obduktionsrapport slog fast, at den 46-årige Oscar-vinder havde en blanding af heroin, kokain, amfetamin og benzodiazepiner, der normalt bruges til at dæmpe angst og som sovepiller, i blodet, da han døde.
Familien udtalte i dagenen efter dødsfaldet:
- Vi er fortvivlede over tabet af vores elskede Phil og sætter pris på den kærlighed og støtte, vi har modtaget fra alle. Det er et tragisk og pludseligt tab, og vi beder jer om at respektere vores privatliv i denne sorgens tid.
I 2005 vandt Hofmann en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen 'Capote', lige som han har medvirket i storfilm som 'The Big Lebowski', 'Magnolia', 'The Talented Mr. Ripley', og 'Mission Impossible III'.

Her kan du læse første artikel




Sponsoreret indhold