Kendte15. august 2019

"Korpset"'s nummer 1: Jeg vil altid vinde

24-årige Frederik Wielandt er den yngste i TV 2-programmet "Korpset", men fysioterapeuten er målrettet i alt, hvad han foretager sig.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frederik_wielandt.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

83 muskuløse kilo fordelt på 178 cm kan Frederik Wielandt, der netop nu deltager i TV 2's overlevelsesprogram "Korpset", prale af.

Og netop fysik spiller en stor rolle i den unge mands tilværelse.

Igen og igen har Frederik klaret sig overlegent, når aspiranterne er blevet udsat for løbetest, har skullet bære svære genstande og har holdt vejret i iskoldt vand.

– Jeg kan ikke gøre noget halvt. Jeg vil være god, jeg vil altid vinde, og jeg hader at tabe. Det er ligemeget, hvad det drejer sig om.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_wielandt_2.jpg
 (Foto: Thomas Rønn/TV 2)

– Jeg træner meget, så jeg var ikke så nervøs for det fysiske aspekt i "Korpset", men vandet frygtede jeg. Jeg bor ret tæt på Amager Strandpark, så der gik jeg ned og satte mig i vandkanten, så længe som muligt. Det var ren forberedelse, og gennem programmet viste det sig også at være det værste for mig, husker han. (Foto: Thomas Rønn/TV 2)

– Hvis jeg er ude med en sød pige, så må jeg lige fortælle hende, at jeg ikke lader hende vinde.

Jeg gør alt 100 procent, og det kan være stressende, forklarer den 24-årige mand, der er født og opvokset på Lolland-Falster.

I torsdagens afsnit af "Korpset" koksede det en smule for Frederik, men han kæmpede sig alligevel videre.

– Jeg var bedst i de fysiske test. Modsat var jeg ikke så god i alle de militære udfordringer, så der lod jeg andre tage teten. Men det er også en styrke at kunne se sine svagheder.

– Det er det, instruktørerne roste mig for, forklarer den blonde fyr i sin hybel på Amager, som han deler med en roomie.

Da Frederik blev optaget på uddannelsen til fysioterapeut, rykkede han nemlig til hovedstaden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_wielandt_5.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Frederiks ordenssans er blevet skærpet efter "Korpset". – Jeg ville gerne ud af min komfortzone. Jeg er sådan en fyr, hvor der skal ske noget hele tiden. Når det bliver for trivielt, keder jeg mig. (Foto: Gregers Overvad)

Eget firma

– Jeg valgte uddannelsen til fysioterapeut, fordi jeg altid har været fysisk aktiv, og så interesserer jeg mig for mennesker. Det er utroligt givende at kunne give mennesker nogle redskaber.

Jeg overvejede også militæret, men jeg tog ud at rejse, da jeg trak frinummer.

Jeg blev færdig som fysioterapeut for et par måneder siden, men det var faktisk allerede i februar, jeg oprettede mit eget firma, "Fit med Frederik", hvor jeg kombinerer personlig træning og fysioterapi.

– Konceptet er at samle det hele i én pakke. Jeg har alle mulige klienter – atleter, og dem der gerne vil tabe sig – siger Frederik, hvis forretning endnu er i opstartsfasen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_wielandt_3.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Klienterne får lagt en personlig træningsplan af Frederik, der ikke har en kæreste for tiden. Han bruger i stedet tid med vennerne, og de går gerne ud og drikker en øl eller tre. (Foto: Gregers Overvad)

Derfor supplerer han med deltidsjob.

– Jeg lejer mig ind i et træningscenter, hvor jeg mødes med mine klienter. Jeg lægger personlige planer for mine klienter, og så er jeg netop blevet ansat i Ajax Håndboldklub.

Jeg vil ikke kun have mit eget, for så keder jeg mig. Det er en drømmetilværelse at kunne kombinere job.

Fodbold, golf og store bøffer

At Frederik bruger mange timer i træningscentret, kan ses.

Tidligere har han dyrket fodbold, men hans vindermentalitet satte en stopper for hans udfoldelser på grønsværen.

– Jeg var for lille, så jeg begyndte at styrketræne. Jeg var ikke god nok til fodbold på højt plan, og det irriterede mig. Jeg ville være den bedste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/frederik_wielandt_4.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Frederik har ikke sluppet tanken om at forfølge sin drøm om en karriere i militæret. – Efter "Korpset" var jeg inde at høre om officeruddannelsen, men nu er jeg jo lige blevet færdig som fysioterapeut. Jeg lukker ikke nogen døre. (Foto: Gregers Overvad)

– I stedet genoptog jeg mit golfspil, og jeg endte med at spille divisionsgolf. Det er bare for dyrt inde i København, og nu er der ikke tid til det. Hvis man skal være rigtig god, skal man træne otte timer om dagen, fastslår han.

Nu styrketræner jeg hver dag og løber. Næste mål er en Ironman, men jeg har et par skader, så jeg tror min roomie og jeg snupper den halve, lyder det målrettede svar fra Frederik.

Du kan se, om han når helt i mål i "Korpset", når sidste afsnit sendes torsdag på TV 2.

Sponsoreret indhold