Klaus Pagh efter sygdomsforløb: Det går ad helvedes til

83-årige Klaus Pagh er ved at lære at gå igen efter at have mistet kræfterne i sine ben oven på et langt sygdomsforløb.

83-årige Klaus Pagh er ved at lære at gå igen efter at have mistet kræfterne i sine ben oven på et langt sygdomsforløb.

(Foto: Mikael Rieck)

Det har været et hårdt år for 83-årige Klaus Pagh.

Den tidligere teaterdirektør, film- og revystjerne blev i sommer ramt af en blodprop – og lægerne spåede dengang, at det sidste kapitel i Paghs liv var skrevet.

Men han er her endnu.

Det hårde sygdomsforløb har dog svækket hans muskler i benene, så han ikke kan gå.

Derfor er Pagh i øjeblikket i genoptræning og får besøg tre gange om ugen.

– De siger allesammen, at det går fremad, men jeg kan ikke mærke det. Jeg synes, det går ad helvede til, fortæller han, da SE og HØR fanger ham på telefonen.

– Det er svært at komme tilbage, når man skal lære at gå som et toårigt barn.

Der er mange ting, man må droppe, når man ikke kan gå, siger Pagh, som for nylig måtte bryde en årelang tradition og lade Grøften fejre Tivolis åbningsdag uden ham.

Klar til konfirmation

Men datterens konfirmation den 4. maj svigter han ikke.

– Jeg har min kørestol, så det skal nok gå. Det vil jeg ikke gå glip af, slår han fast.

Og Pagh har endda haft kræfter til at arrangere adoptivdatteren Pawarisas store dag.

– Men jeg kan ikke sige så meget om det, da gæsterne skal overraskes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pagh har adopteret sin hustru Nancys datter Pawarisa, 14. (Foto: Mikael Rieck)

Hvor længe Klaus' helbred holder, vil han dog ikke spå om.

– Folk på min alder dør jo pludselig. Jeg håber bare ikke, det bliver noget med smerter, fortæller Pagh, som har et ønskescenarie.

– Det er jo, hvis det sker, mens jeg sover.

Og han er afklaret:

– Jeg tror ikke, det er så svært at dø.

Jeg kan se tilbage på et fantastisk liv med mange oplevelser. Og det er dejligt.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close