Kendte15. april 2021

Kira Eggers i corona-eksil Mexico: - Jeg er så træt af samfundssind

Den tidligere model og nuværende træner og foredragsholder er stukket af til varmere himmelstrøg. De 31 grader er en god bonus, men at slippe for de ”rigide restriktioner” hjemme i Danmark er bestemt heller ikke af vejen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200827_dm_kira_eggers_007.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Mon ikke der et et par coronatrætte danskere, der et par gange om dagen drømmer sig væk til en mexicansk palmestrand siddende med en drink i hånden?

Den tidligere Playboy-model Kira Eggers nøjes ikke med at drømme.

Hun er nemlig i øjeblikket rejst til Tulum ved den caribiske kyst, hvor hun dels nyder livet og dels udfører velgørenhedsarbejde for gadehundene i området.

- Livet uden coronarestriktioner og 31 grader, kalder hun det på sine sociale medier, før hun fortsætter:

- Hvor er det bare befriende at omgås andre på en måde, som ikke virker så pisseinvaderende i ens liv. Man mærker virkelig kontrasten, og mærker hvordan den new normal i Danmark er gået for vidt. Det er så krænkende, det der foregår derhjemme.

Brug for at komme lidt væk

Til Ekstra Bladet fortæller den 46-årige iværksætter, at hun valgte at tage til Mexico i første omgang, fordi hun inden for kort tid mistede både sin hund og sin kat. Og derfor manglede at komme lidt væk.

Overfor avisen anerkender hun, at det er en egoistisk beslutning at tage rejsen – i lyset af at myndighederne kraftigst fraråder rejser ud i verden.

Dog er det at blive kaldt egoistisk ikke noget, der går hende på.

For især er det begrebet ”samfundssind”, som hun er træt af.

- Jeg er så træt af at høre om samfundssind. Hvis den bedste beslutning for mig er at rejse, for at mit mentale helbred ikke tager skade, så gør jeg det, og jeg er så heldig, at jeg er i en situation, hvor jeg har mulighed for at sætte mine behov først, fordi jeg kan lave mit arbejde herfra, siger Eggers til Ekstra Bladet.

Andre danske kendisser har i løbet af den efterhånden langstrakte coronapandemi fået ørene i maskinen på grund af rejser til sydens sol.

TV-kendisser som Elvira Pitzner og Alva Madsen slangede sig på liggestole med kokosnødder i januar, mens lufthavne var lukket totalt ned.

Sponsoreret indhold