Kendte21. oktober 2020

Kim Kardashian vinder søgsmål efter overfald i Paris

Tilbage i 2016 blev reality-stjernen Kim Kardashian truet med en pistol på sit hotelværelse i Paris, mens hun kunne se til, at hendes dyre ejendele blev stjålet. Nu er der nyt i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_k_1.jpg
 Foto: MEGA

Oktober måned for fire år siden er en tid, som den i dag 40-årige Kim Kardashian nok aldrig glemmer.

Her blev hun nemlig udsat for et voldsomt røveri, mens hun var i Paris i forbindelse med modeugen.

Dengang lød det, at fem mænd var involveret i røveriet, der resulterede i, hun mistede flere ejendele til en værdi af flere millioner kroner.

I dag, fire år senere, kan hun dog endelig lukke kapitlet og komme videre ovenpå den voldsomme episode. Det sker, da hun i al hemmelighed har vundet et søgsmål mod hendes daværende bodyguard.

Det skriver PageSix.

Efter overfaldet valgte ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen nemlig at lægge sag an mod det sikkerhedsfirma, der stod for sikkerheden og fyre den bodyguard, Pascal Duvier, der skulle have passet på hende.

Bodyguarden var nemlig på daværende tidspunkt sammen med hendes søskende Kourtney Kardashian og Kendall Jenner på en natklub.

Ifølge både PageSix og The Sun, så er det ikke mindre end 38 millioner, megastjernen har fået ud af sit sagsanlæg med den tidligere bodyguard og hans sikkerhedsfirma.

Sponsoreret indhold