Kendte6. august 2022

Khloe Kardashian og Tristan Thompson er blevet forældre

En lille dreng er netop kommet til verden - eks-parret har brugt en surrogatmor
Khloe Kardashian og Tristan Thompson med datteren True
Khloe Kardashian og Tristan Thompson ses her sammen med datteren True, som netop har fået en lillebror. Kendisparret er dog ikke længere sammen, efter Tristan talrige gange har været Khloe utro og fået et barn med en anden kvinde.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Kim og Pete går fra hinanden

Der er denne weekend stor lykke i Kardashian-familien.

Realitystjernen Khloe Kardashian og basketspilleren Tristan Thompson er netop blevet forældre til en lille søn. Det bekræfter parret over for Page 6.

Barnet er født af en surrogatmor. Parret har allerede et barn sammen, nemlig datteren True som Khloe er mor til.

Graviditeten blev bekræftet meget sent i forløbet og skete, efter parret officielt var gået fra hinanden allerede sidste år.

Tidligere i år blev de dog spottet sammen igen, selvom Tristan i mellemtiden også har fået et barn med en anden kvinde. Nemlig fitnessmodellen Maralee Nichols.

Ifølge Page 6 er parret trods den nye lykke angiveligt ikke på talefod i dag, udover hvad det kræver at dele forældreskabet over nu 4-årige True.

Sponsoreret indhold