Kendte28. december 2022

Khloé Kardashian: - I år mødte jeg den mest ødelagte version af mig selv

"The Kardashians"-stjernen ser tilbage på et vildt år i en række kryptiske opslag, som hun har delt på de sociale medier
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Khloé Kardashian synes selv, at hun har haft et særdeles svært år.
 Video: Disney+

Khloé Kardashian er stærkere end nogensinde!

Det kan godt være, at den 38-årige realityprinsesse har haft et hårdt år, men det betyder ikke, at det har fået hende ned med nakken.

Det slår hun fast i en række citater, som hun har delt på sin Instagram-profil.

- I år mødte jeg den mest ødelagte version af mig selv, men også den stærkeste, lyder det i et af opslagene.

- Skat, må de tårer, du græd i 2022, vande de frø, som du planter i 2023, står der i et andet opslag.

- At være alene har en kraft, som meget få kan håndtere, meddeler "Good American"-grundlæggeren i et tredje opslag.

Khloé Kardashian synes selv, at hun har haft et særdeles svært år.
Khloé Kardashian synes selv, at hun har haft et særdeles svært år.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er nok heller ikke så underligt, at Khloé Kardashian har haft et behov for at dele lige netop denne slags citater. Det har nemlig ikke været et let år "Revenge Body"-stjernen.

Selvom hun for godt fire måneder siden blev mor for anden gang, så har året absolut ikke været fyldt med ren lykke.

Ekskæresten og faren til Khloés to børn, Tristan Thompson, har nemlig bidraget med en del hjertesorger.

Mens Khloés rugemor var gravid med den lille dreng, kom det frem, at NBA-spilleren havde gjort en anden kvinde, Maralee Nichols, gravid.

Sådan ser et af de mange citater ud, som Khloé har delt på Instagram.
Sådan ser et af de mange citater ud, som Khloé har delt på Instagram.
 Foto: Instagram/Khloé Kardashian

- Jeg ved ikke, hvor meget mere jeg kan klare. Jeg er bogstaveligt talt bare følelsesløs overfor alt det her lort. Altså, hvor meget kan folk tage?, lød det fra Khloé i et afsnit af familiens realityserie, som kan streames på Disney+.

- Nu hvor min søn er her, så kan jeg komme videre og nyde det. Det er nærmest som om, jeg får lov til at lukke ét kapitel og være færdig med det her traume og lægge det bag mig.

Sponsoreret indhold