Kathy Griffin jubler: Min lungekræft er væk

Foto: MEGA

Den 61-årige Kathy Griffin kunne dele nogle særdeles vidunderlige nyheder, da hun tirsdag gæstede det amerikanske talkshow "Jimmy Kimmel Live" med Jimmy Kimmel. 

Her kunne hun nemlig fortælle, at hun efter en omfattende lungeoperation, der har kostet hende halvdelen af den ene lunge, kan kalde sig rask. 

- Jeg er kræftfri, siger hun til Jimmy Kimmel og fortsætter: 

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg havde en tumor. Og jeg har aldrig røget, og den var inde i mig i 10 år. 

"My Life on the D-List"-kendissen fortæller i samme omgang, at hendes tilsyneladende humoristiske kirurg havde meddelt hende, at lungen efter operationen ville "komme til at ligne et brugt kondom". 

- Og så sagde han til mig, at den joke kunne jeg bruge. Og det har jeg lige gjort - og min forsikring dækker, lyder det fra den storgrinende Griffin. 

Kathy Griffin kunne i august fortælle, at hun havde fået diagnosticeret lungekræft. Få dage efter blev hun opereret og kunne kort tid derefter fortælle sine følgere på Instagram, at operationen var gået fint.

Det skulle dog vise sig, at lungeoperationen var noget hårdere, end hun havde forestillet sig. 

- For at være ærlig, så var den her kræftoperation en anelse mere, end jeg havde regnet mig. I aften er min første nat uden smertestillende, har hun tidligere skrevet i et opslag på sin Instagram-profil. 

- Sidst jeg var på hospitalet var i juni 2020, da jeg prøvede at tage mit eget liv og overdosede på receptmedicin. 

Den garvede komiker har ikke just haft nogle nemme år. Hun har både mistet sin bror og sin søster til kræftsygdom, mens hun sidste år måtte sige farvel til sin 99-årige mor.

 

Heller ikke på karrierefronten har tingene set lyse ud for Griffin. 

I 2017 blev hun ramt af en seriøst shit-storm, efter hun havde valgt at dele en række stærke billede af sig selv på de sociale medier med et "afskåret" og bloddryppende Donald Trump-hoved. Skandalen kostede hende blandt andet jobbet som medvært på et populært CCN-program. 

Du kan se klippet med Kathy Griffin hos Jimmy Kimmel her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close