Se billedet: Kathy Griffin barberer sig skaldet
Herhjemme er hun nok mest kendt for sin rolle i TV-serien "Susan sød og single", der kørte på TV 3 tilbage i 90'erne.
Men hun har også haft stor succes med sit eget realityshow "My life on the D-list", der kørte i seks sæsoner frem til 2010.
Og så blev hun genstand for præsident Trumps opmærksomhed, da hun lagde et billede på Twitter, hvor det skulle forestille, at hun stod med hans afskårede hoved.
Nu har komikeren Kathy Griffin så endnu en gang gjort opmærksom på sig selv. Denne gang har hun barberet sig helt skaldet.
Alt sammen i solidaritet med sin søster, der er kræftsyg.
På billederne, som er blevet lagt på Twitter, ser man også Kathys mor Maggie, der chokeret rør ved sin datters skaldede isse.
Artiklen fortsætter efter billedet
56-årige Kathy Griffin er aldrig gået af vejen for at chokere sine fans og resten af verden.
Faktisk har hun været så provokerende i sin optræden, at hun flere gange har modtaget dødstrusler.
- De tog faktisk kontakt til mig, fordi det ikke bare er Twitter-had. Når det når til det punkt, er der tale om reelle trusler, har Kathy Griffin fortalt til Female First tilbage i 2014.
Blandt andet modtog Kathy dødstrusler, da hun havde lavet joken med Donald Trump og hans afskårne hoved, med hun fik også dødstrusler, da hun på et tidspunkt sagde, at popstjernen Demi Lovato højst sandsynligt var et af de mest irriterende mennesker i verden.
Det fik nemlig Demis mange fans helt op i det røde felt, og det fik senere popstjernen til at undskylde på sine fans vegne.
- Ingen skal nogensinde ønske de ting for nogen. Jeg undskylder på deres vegne. Jeg synes overhovedet ikke om det. Undskyld for alt det her, skrev Demi Lovato på Twitter.
Du kan se flere stjerner, der har gennemgået vilde forvandlinger, i galleriet herunder
Stjernernes vilde forvandlinger