Kendte4. august 2021

Komiker Kathy Griffin efter kræftdiagnose: Operation er veloverstået

Det er ikke mange dage siden, komikeren kunne fortælle, at hun var blevet ramt af lungekræft
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kathy_griffin.jpg
 Foto: MEGA

Mandag valgte den 60-årige komiker Kathy Griffin at dele nyheden om, at hun var blevet ramt af lungekræft.

Det gjorde hun i et længere opslag på sin Instagram-profil, hvor det videre lød, at hun på daværende tidspunkt var på vej mod operationsbordet for at få fjernet halvdelen af den ene lunge.

- Lægerne er meget optimistiske, da det er på første stadie og isoleret til min venstre lunge, skrev hun blandt andet.

Nu melder det mangfoldige talent alt godt fra hospitalssengen.

- Min operation gik godt i går. Puha, skriver hun blandt andet på sin Twitter og henviser til mandag, hvor hun skulle under kniven.

Artiklen fortsætter under opslaget

Griffin har dog endnu ikke meldt ud, hvorvidt lægerne mener, hun har behov for yderligere behandling med kemo og stråling i den kommende tid.

Hudløst ærlig

I et åbenhjertigt interview med ABC Nightline kunne hun, inden operationen, fortælle, at det kun er få uger siden, hun fik diagnosen.

En kræftdiagnose, som allerede før har hørt og måtte kæmpe med, da hendes søster Joyce for bare et år siden startede i kemobehandling og døde i september samme år.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega639657_008.jpg
 Foto: MEGA

Da søsteren begyndte at miste sit hår, valgte Griffin at barbere sit eget af. Foto: MEGA

Griffin mistede desuden også sin bror, Gary til den forfærdelige sygdom tilbage i 2014.

Alt sammen svære oplevelser og ubærlige tab, som hun kæmpede med, alt imens hun mentalt døjede med mørke tanker.

I interviewet fortæller hun, hvordan hun både døjede med selvmordstanker og et stærkt pillemisbrug. Alt sammen noget, er kom sig af en lang periode, hvor komikeren blev udelukket fra det gode selskab.

I sit nyeste opslag på Twitter fortæller hun derfor, at hun også var ”nervøs” for at besøge Nightline.

Sponsoreret indhold