Karsten Ree i dramatisk bilulykke: Fløj gennem luften

75-årige Karsten Ree og Janni Ree, 50, fik hinanden på Holte Rådhus i 2015.

75-årige Karsten Ree og Janni Ree, 50, fik hinanden på Holte Rådhus i 2015.

(Foto: Dan Mariegaard)

Kraaaasssssshhhh!

Aftenroen havde egentlig sænket sig over den sydfranske middelalderby Callian onsdag i sidste uge, da en toptunet AC Cobra pludselig kom flyvende gennem luften.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pedalforvirringen førte til en noget anderledes parkering. (Foto: Privat)

Bag rattet af sportsvognen sad den danske 75-årige milliardær, Karsten Ree, som af uforklarlige årsager tog fejl af speeder og bremse lige før en rundkørsel, og det fik alvorlige konsekvenser – både for sportsvognen og et fint kunstværk i midten af rundkørslen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Fra denne vinkel er det tydeligt, hvordan Ree med fuld pedal bragede gennem vinrankerne i sin sportsvogn. (Foto: Privat)

– Jeg kører lige igennem og brager ind i en stor skulptur oppe på toppen af rundkørslen, fortæller Karsten Ree til SE og HØR, før hans kone Janni Ree overtager historien, mens hun forgæves forsøger at stoppe med at grine.

– Vi havde håbet på, at I (SE og HØR, red.) ikke havde hørt det, men den er god nok. Karsten har en Cobra nede i Frankrig, og så lavede han en ”Janni”, så han tog fejl af speeder og bremse og fløj gennem luften. Det var ikke så godt, men han havde heldigvis lige taget sele på. Bilen pløjede gennem det hele og op i den statue. Ham, der har lavet statuen, er ikke glad, og bilen har det ikke godt. Den skal sendes til England og laves. Den ser ikke godt ud, lyder det fra forsidefruen om sin uheldige mands stuntkørsel.  

Artiklen fortsætter under billedet ...

Han er rasende, lyder det fra Janni Ree om kunstneren Nicola Rosini, som står bag værket. (Foto: Privat)

Vildt hurtig

Karsten Ree har i årevis været bidt af biler og motorsport, og han ejer flere eksotiske sportsvogne som Ford GT40 og flere af Ferraris absolutte topmodeller.

Det var dog i rigmandens engelsk/amerikanske AC Cobra, at Ree fik en flyvetur og efterfølgende slap heldigt fra sit kunstbesøg.

En kostbar klassiker, som både er kendt for sin lave vægt, en brølende V8-motor, og så er 60’er-bilen ikke ligefrem verdens sikreste bil.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ree har også en dyr Cobra hjemme i Danmark, som han tidligere har kørt løb i. (Foto: Morten Thøgersen)

En kilde fra området, som SE og HØR har talt med, hørte da også DBA-milliardæren give bundgas i bjergområdet i timerne inden ulykken.

– Vi kunne høre ham i bjergene. Sådan en AC Cobra kan man virkelig høre brøle, så han var ude at lege. De her bjerge opfordrer bare til at give gas. Der kom både ambulancer og brandbiler til ulykken, men det er vist standard. 

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ambulancen var hurtigt på stedet efter Rees ulykke i det sydfranske, hvor ingen heldigvis kom til skade. (Foto: Privat)

Smadrede også Jannis bil

Utroligt nok er Karsten Rees flyvetur ikke parrets eneste bilulykke under deres ferie i det franske.

Allerede på vej sydpå gik det galt i Jannis helt nye, hvide Folkevogn Beetle.

– Vi lå og sov, og så var der en blind vinkel, og så sagde det klask, og så skal jeg love for, at jeg vågnede op. Min bil blev smadret i den ene side. Der var vi lige kørt ind i Frankrig sidste søndag. Karsten og jeg sov. Det var ikke så godt, fortæller Janni Ree.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Pis ...
Karsten Ree sammen med to venner i minutterne efter flyveturen og det store brag, da han drønede ind i kunstværket. (Foto: Privat)

Det var en ven, der sad bag rattet, da ulykken skete, så det var helt efter trafikreglerne, at Karsten og Janni fik en lur. På hjemturen fra det franske er de dog begge lysvågne, lyder det.   

– Den skal selvfølgelig hjem på værksted og have lavet den ene side. Det er to uheld på kort tid, og jeg er også bange. Vi kører jo hjem nu, men vi tager også lige en ekstra overnatning. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close