Kendte9. juli 2020

Janni og Karsten Ree i trafikuheld

På vej på ferie i Sydfrankrig ramte Vedbæk-parret en anden bil i et sving
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/janni_og_karsten_ree_sl_34_d4l4237.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Det var lidt af en brat opvågnen, som rigmanden Ree og hustruen Janni var ude for søndag aften på vej til det sydfranske.

Med destination mod den dejlige franske provins Provence ramte de pludselig en anden bil i et sving.

Det var en ven af parret, der sad bag rattet, mens Karsten og Janni sov på bagsædet.

- Vi lå og sov, og så var der en blind vinkel, og så sagde det klask, og så skal jeg lige love for, at jeg vågnede op, fortæller Janni til SE og HØR.

Ingen kom noget til ved uheldet, men Jannis spritnye hvide Volkswagen Beetle fik mildest talt et par skrammer hist og her.

- Min bil blev smadret i den ene side, siger hun, før hun tilføjer:

- Det var ikke så godt.

Karsten og Janni har lige på nær den dramatiske ankomst til Frankrig haft nogle dejlige feriedage, og har nu vendt næsen hjem mod Danmark.

Med kurs mod et autoværksted, tilsyneladende.

- Vi kører i den nu, men den skal selvfølgelig hjem på værksted og have lavet den ene side, fortæller Forsidefruen.

Sponsoreret indhold