Kendte16. maj 2019

Kardashians eksmand:"Jeg har haft sex med mere end 2000 kvinder"

Khloé Kardashians eksmand Lamar Odom har ifølge sig selv haft lagengymnastik med over 2000 kvinder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-05-16_at_08.29.05.png
 Foto: MEGA

Khloé Kardashians eksmand Lamar Odom har været en rigtig trussetyv, hvis man altså skal tage hans kommende bog for gode vare.

Den skandaleramte sportsstjerne har ifølge sig selv haft sex med mere end 2000 kvinder.

Lamar udkommer snart med en selvbiografi, og det er i den forbindelse, at han fortæller om sine mange erobninger, der også inkluderer strippere.

Det fortæller Lamar til People.

- Jeg har haft sex med mere end 2000 kvinder. Blandt dem er der så mange strippere, at jeg har opgivet at tælle dem. For mig var det ikke det store, men ofte betalte jeg dem, lyder det fra Lamar.

Tilbage i 2009 mødte Khloé Lamar Odom, og efter bare en måneds forhold valgte de at blive gift. Forholdet kunne de amerikanske TV-seere følge i programmet "Khloé og Lamar".

Bare fire år senere var forholdet dog slut igen. Khloé annoncerede, at hun skulle skilles: Årsagen var, at Lamar havde været hende utro med adskillige kvinder.

Lamar fortæller, at han aldrig har været gladere, end da han var sammen med Khloé.

- I et stykke var det lykken at være med hende, og jeg har aldrig været gladere. Vi var ét af de mest kendte par i Hollywood, og sammen tjente vi flere penge, end vi gjorde hver for sig, siger Lamar.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/14.01549965.jpg

Foto: Mega

Overdosis i Vegas

I efteråret 2015 var skilsmissen næsten på plads mellem Khloé og Lamar, men så skete der noget, der mest af alt kan betegnes som en tragedie.

Lamar Odom tog på en fem dages druktur i Nevada, hvor han endte med at tage en overdosis på et bordel udenfor Las Vegas.

Basketstjernen var klinisk død, men blev i sidste ende genoplivet af lægerne.

Selvom parret var ved at blive skilt, så var Khloé der for Lamar.

- Jeg kan huske, at jeg vågnede op - og der sad hun og viste mig billeder af min mor.

- Hendes kærlighed til mig må have været betingelsesløs. Det er det eneste, der kunne give hende styrken til stadig at elske mig på det tidspunkt, lyder det fra Lamar.

Sponsoreret indhold