Reality13. maj 2019

Kim Kardashian om sit fjerde barn: Han ligner...

Kim Kardashian West og Kanye West har budt deres lille ny søn velkommen til verden, og han ligner særligt én af sine søskende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega243549_001.jpg
 Foto: MEGA

Kim Kardashian og Kanye West har fået endnu en arving. Det bekræfter Kim Kardashian på både sin Instagram og Twitter-profil.

10. maj 2019 klokken 18.03 delte hun for første gang nyheden på Twitter: "Han er her, og han er perfekt", skrev verdensstjernen.

Kim fortalte også hele verden på Twitter, at den lille ny ligner én af sine søskende rigtigt meget.

Kim og Kanyes lille nyfødte søn ligner nemlig datteren Chicago. Kim er dog sikker på, at han ændrer sig med tiden - lige nu ligner han dog Chicagos så meget, at han kunne være hendes tvilling.

Kourtney afslørede hos Ellen DeGeneres i sidste uge, at Kims rugemor var gået i fødsel til stor overraskelse for Kris Jenner, som var på besøg hos Ellen i anledning af mors dag.

Pludselig dukker Kourtney op med seks af Kris' børnebørn, og her fortalte hun altså, at Kims rugemor var gået i fødsel.

Den mest rolige af børnene

I sidste weekend holdt Kim Kardashian et CBD- og meditationsinspireret babyshower hjemme hos hende selv. CBD er et cannabisderivat, og det skulle lindre angst og andre smerter uden, at personen som anvender det bliver høj.

Grunden til dette tema var, at Kim freakede ud over, at hun skulle have et fjerde barn, men på Instagram afslører hun, at bekymringerne var fuldstændig ubegrundede.

"Her er nogle billeder fra mit CBD babyshower. Jeg havde overhovedet ikke grund til at freake ud, for han er den mest rolige og chill af alle mine børn indtil videre, og alle elsker ham så meget"

Kim og Kanye har i forvejen North, Saint og Chicago. Den lille ny er født af en rugemor - akkurat som tredje barn, Chicago, også blev det.

Sponsoreret indhold