Kendte10. oktober 2022

Kanye West smidt af Instagram: Nu reagerer rapperen

Den amerikanske rapper blev i weekenden kylet af både Instagram og Twitter. Nu er Ye tilbage på sidsnævnte og sender gedigen sviner i Mark Zuckerbergs retning
Kanye West fik i weekenden sparket fra både Instagram og Twitter. 
Kanye West fik i weekenden sparket fra både Instagram og Twitter.
 Foto: Evan Agostini/AP/Ritzau Scanpix

Zuck it!

Meget lidt kan stoppe den 45-årige Kanye West i at lukke tirader ud, og efter han i weekenden blev stoppet af både Twitter og Instagram, er han nu tilbage.

- Jeg er lidt søvnig her til aften, men når jeg vågner, går jeg "death con 3 on JEWISH PEOPLE", lød det anigveligt i et tweet fra rapperen, der efterfølgende blev slettet.

Straffen bestod dog kun af en kortvarig udelukning fra Twitter, for nu er "Donda"-rapperen tilbage igen.

Søndag aften dukkede der nemlig Kanye-tweets op i folks feed, og hvad mon Kanye nu havde på hjerte?

Jo, han ville gerne sætte Instagram-indehaveren Mark Zuckerberg på plads.

- Prøv at se her Mark, hvor vover du at smide mig af Instagram?, skriver han i et opslag, hvor han også har delt et billede af sig selv og Zuckerberg i en mulig karaoke-battle.

- Hvem, tror du, der har opfundet cancel culture?, lød det så igen fra rapperen nogle timer senere.

Det er første gang siden november 2020, at Kanye giver lyd fra sig på Twitter-mediet.

Og han blev da også budt pænt velkommen tilbage.

Twitters potentielt kommende ejer, SpaceX-grundlæggeren Elon Musk, var hurtig til at sige hej til Ye.

- Velkommen tilbage på Twitter, min ven, lød det fra Tesla-bossen.

Herfra spildte Kanye så ikke tiden, og han formåede derfor at dele mindst et tweet, der kort tid efter blev slettet af Twitters moderatorer for at have overtrådt reglerne på det sociale media.

Samtidig har Kanye West travlt med at jonglere sin beef med både P. Diddy og Kardashian-klanen, ligesom han også for nylig blev lagt for had for at bruge t-shirts med teksten "White Lives Matter" i sit seneste modeshow.

Sponsoreret indhold