Kendte2. september 2022

Kanye West: – Jeg er afhængig af porno og det ødelagde min familie

Rapperen er tilsyneladende ikke tilfreds med sin tidligere svigerfamilie
Kanye West og Kim Kardashian er ikke ligefrem på god talefod, trods de har fire børn sammen.
Kanye West og Kim Kardashian er ikke ligefrem på god talefod, trods de har fire børn sammen.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Rapperen Kanye West har lige nu gang i en tirade af beskyldninger mod sin tidligere svigerfamilie, Kardashian, samtidig med at han kommer med nogle intime indrømmelser.

LÆS OGSÅ: Udover fejden med sin tidligere svigerfamilie har rapperen også erklæret en dansk topchef død

Senest har Kanye West lavet flere nu slettede Instagram-opslag på sin profil, der går fra vrede over Gap, Adidas og sin ekskone, til at han er afhængig af porno.

Det skriver Page Six.

Det er svært at finde hoved og hale i, men her følger et lille uddrag af nogle af hans opslag.

Først skriver han til Kylie Jenners tidligere assistent, at hun "ikke skal lade Kris få hende til være model for Playboy, som hun lod Kylie og Kim gøre".

Derefter indrømmer rapperen hans interesse for porno.

På Victoria Villarroels, tidligere assistent for Kylie Jenner, Instagram-profil indrømmer Kanye West sin afhængighed af porno.
På Victoria Villarroels, tidligere assistent for Kylie Jenner, Instagram-profil indrømmer Kanye West sin afhængighed af porno.
 Foto: Instagram

"Hollywood er et stort bordel. Pornografi ødelagde min familie. Jeg bearbejder lige nu min afhængighed. Instagram fremmer det. Det skal ikke ske for Northy og Chicago".

Rapperen henviser til Kris Jenner, som har været manager for sine døtre Kylie Jenner og Kim Kardashian, der begge har prydet siderne i Playboy i henholdsvis 2019 og 2007.

Det vil Kanye West ikke have sker for hans døtre.

Et andet opslag indeholder også hans kamp med Kim Kardashian, med hvem han har fire børn med, om hvilken skole deres børn skal gå i.

"Vi bliver nødt til at tale ansigt til ansigt. Du skal ikke bestemme, hvor børnene skal gå i skole. Hvad har du at sige? Bare fordi du er halvt hvid?"

Kanye West er ikke tilfreds med den skole, hans børn går i.
Kanye West er ikke tilfreds med den skole, hans børn går i.
 Foto: Instagram

Senere viser Kanye West et skærmbillede af, hvad der ligner en besked fra Kim Kardashian, der på sin mors, Kylie Jenner, vegne beder rapperen om at stoppe.

"Lad venligst vær med at nævne mit navn. Jeg er snart 67 år, og jeg har det ikke altid godt, og det her stresser mig."

Kris Jenner beder Kanye om at stoppe.
Kris Jenner beder Kanye om at stoppe.
 Foto: Instagram

Efter fire timers heftig aktivitet på Instagram endte Kanye West med at slette alle opslagene.

I skrivende stund er der kun et opslag på hans profil.

Sponsoreret indhold