Kendte17. maj 2019

Kanye West misbrugt i million-svindel

Kanye Wests tidligere ven og musikforbindelse Malik Yusef er blevet sagsøgt for angiveligt at have misbrugt Kanyes underskrift til at tjene millioner af dollars
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-17_kl._11.47.58.png
 Foto: MEGA

Malik Yusef, som tidligere var venner med musikstjernen Kanye West, er blevet sagsøgt for at have misbrugt Kanyes underskrift og tjent millioner af dollars på det. Det skriver TMZ.

Gentle Monster - et koreansk modemærke, der mest af alt er kendt for sine briller - påstår, at Yusef har snydt dem for 2,5 millioner dollars (over 16 millioner kroner) ved at love, at Kanye ville lave en video til dem.

Gentle Monster påstår, at Yusef endda satte et falsk møde op mellem en repræsentant fra deres firma og Kanye, så det lignede, at Kanye var helt med på det hele.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-05-17_kl._11.45.15.png

Malik Yusef har angiveligt tjent store summer på at misbruge Kanyes navn (foto: MEGA)

Der var bare lige ét problem: Kanye havde angiveligt ingen idé om, at er var nogen former for business-deal med firmaet på plads.

Ifølge sagsanlægget, som TMZ er i besiddelse af, var Kanye ikke den eneste kendte, Yusef lovede ville være med på video-projektet. Han sagde også, at Pharrell, Jaden Smith og andre kendte ville hjælpe med projektet.

Gentle Monster understreger, at Yusefs setup var gennemtænkt - og at det stod på i over ni måneder. Det involverede i øvrigt falske underskrifter fra Kanye.

Sagsanlægget beskriver, at Gentle Monster blev mistænksomme, da han endelig viste dem videoen i februar 2019 - og den afspejlede slet ikke de ønsker, virksomheden havde haft.

Det fremstod dog fortsat som om, at det var både Kanye og Pharrell, der havde skrevet og produceret musikken til videoen. Det fremgik angiveligt af teksterne til sidst i videoen.

Det er, ifølge TMZ, ikke første gang, at Yusef udnytter Kanyes navn for sit eget bedste. Tilbage i februar har han angiveligt forfalsket Kanyes underskrift i en aftale om at spille til Philipp Pleins NYFW-show - men Kanye optrådte aldrig. Yusef fik en masse penge, som han dog senere returnerede.

Historien melder indtil videre ikke noget om, hvordan Yusef forholder sig til sagen og søgsmålet.

Sponsoreret indhold