Kendte3. juli 2021

Kan du kende hende? Iggy Azalea modtager voldsom kritik for sit nye look

Rapstjernen bliver beskyldt for at ”blackface” i sin nye musikvideo. Altså, klæde sig ud som en sort person.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_84.jpg
 Foto: MEGA, Youtube

- Hvorfor kan hvide kvinder ikke bare være hvide?

Spørgsmålet kommer fra en ud af flere frustrerede Twitter-brugere, der harcelerer over megastjernen Iggy Azaleas nyeste musikvideo til singlen ”I Am the Strip Club”.

Efter udgivelsen af denne er den 31-årige rapper blevet ramt af beskyldninger om ”blackfacing” eller som minimum ”blackfishing” – begge dele er bestemt ikke noget, man som kunstner har lyst til at blive anklaget for.

Årsagen? Jo, Iggy fremstår i videoen simpelthen ualmindelig mørk ifølge flere årvågne kritikere.

- Så Iggy Azalea blackfacer dybest set i sin nyeste video, skriver en bruger på Twitter sammen med en GIF med teksten ”Jeg har aldrig kunnet lide hende”.

En anden tillader sig lidt løst oversat at kalde videoen for ”en ordentlig mundfuld”.

Udover mørk paryk – og derfor et generelt mørkere udseende – så bliver den almindeligvis utroligt blonde rapper beskyldt for at have skruet op for farven på sin make up.

En påstand, som hun dog selv pure afviser.

- Jeg har den samme farve, som jeg altid har haft, bare her i et lokale med sænket og rødligt lys, skriver hun som forsvar i en række tweets.

- Det er i øvrigt den samme farve hele vejen igennem videoen, bare her med en ”smokey eye” og en anden paryk, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/untitled_-_2021-07-03t135925.802.png
 Foto: Youtube, Instagram Iggy Azalea

Samme foundation som altid? Eller et eksempel på fornærmende "blackfishing?"
(Foto: Youtube, Instagram Iggy Azalea)

Mørkere make-up?

Azalea deler desuden et billede af hendes selv fra optagelserne, og tilføjer:

- Bare lad dem snakke.

Når artister bliver beskyldt for at ”blackfishe”, betyder det, at en hvid person præsenterer sig selv som af blandet race for at give sig selv et særligt æstetisk udtryk, der skal ramme et andet publikum.

Og samme boldgade kan en kunstner som Iggy Azalea beskyldes for direkte ”blackfacing”, der betyder at iklæde sig en sort kultur og udseende – ofte på en karikeret måde.

Men det giver Iggy Azalea ikke meget for.

- Jeg er dødtræt af folk, der med vilje fordrejer mine ord eller gør et stort problem ud af, at jeg prøver en anden hårfarve, forklarer hun, før hun i et svar til en anden bruger påstår:

- Jeg bruger Armanis foundation nummer seks, og det er den samme tone, som jeg har brugt de seneste tre år.

Se hele videoen her:

Sponsoreret indhold