Kendte26. oktober 2020

Raser over Adele's Afrika-sketch: Tonedøvt!

Den 32-årige britiske sangerinde har det med at tiltrække sig opmærksomhed. Hendes optræden som vært for Saturday Night Live var ingen undtagelse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

For mindre end to måneder siden var den gal med et Instagram-opslag.

Adele Adkins, der gennem mere end et årti har sunget sig ind i hjerterne på hele verdens befolkning, blev beskyldt for noget af det værste, man som hvid sangerinde kan beskyldes for.

Tonedøv kulturel apprioriation.

På et bikinibillede bar den slanke stjerne både en traditionel jamaicansk frisure, samt en bikini-overdel med det jamaicanske flag, og blev derfor beskyldt for at stjæle og uproblematisk bruge dele af den stolte kultur og tradition.

Og nu er den gal igen.

For under den ellers ret så uskyldige lørdagsunderholning ”Saturday Night Live” portrætterede Adele én af de fraskilte hvide kvinder i et indslag om afrikansk sexturisme.

Lokker med "bambus"

I sketchen spiller hun sammen med SNL’s egne Kate McKinnon og Heidi Gardner, som alle skal forestille at tale varmt om en rejse til kontinentet i en reklame.

Kvinderne lokker med velvoksne bambustræer – hvilket nok må siges at dække over noget lidt mindre uskyldigt – sandstandene, kokosnødder og nye begyndelser.

I mellemtiden optræder flere unge, sorte mænd med bar overkrop i baggrunden, mens de bærer rundt på hvide kvinder.

Skretchen bliver mødt af voldsom kritik på de sociale medier, hvor brugere på eksempelvis Twitter beskylder den for at fremstille racistiske stereotyper.

”Afrika-sketchen var både tonedøv, ufølsom og upassende. Mænd og kvinder i den del af verden kæmper for deres overlevelse, så at reducere kontinentet til seksuel destination for hvide kvinder er skamløst,” lyder en af reaktionerne.

Tarvelig og tonedøv

32-årige Adele, der havde mere end almindeligt svært ved at holde masken under det humoristiske indslag, er før blevet koblet sammen med den nigerianske rapper Skepta.

Længe har der været rygter om, at de to danner par.

”Adele, kvinden der dater sorte mænd, og bærer Bantu-knolde i håret, finder det ok at medvirke i en sketch om hvide kvinder, der tager til Afrika for at fetichere mænd,” påpeger en anden.

https://imgix.seoghoer.dk/snal_adele.png
 Foto: Saturday Night Live, NBC

"Hello"-sangerindes optræden var længe ventet. Ret mange blev dog skuffet over særligt sexturisme-sketchen (Foto: Saturday Night Live, NBC)

Andre mener dog klart, at ansvaret ligger hos tv-showet frem for hos sangerinden.

”Den Afrika-sketch var tarvelig og tonedøv. Sorte mænd er så meget andet end hvide kvinders legetøj. Tag penge og kondisko med? Skam jer, SNL!” raser en anden bruger på Twitter.

Aktivistisk sangerinde

Og sørgede sketchen alene ikke for at hale Adele til det nådesløse krænkelsesskafot på internettet, så manglede vi da bare det musikalske indslag H.E.R. – og hendes bands passende t-shirts.

For mens hun optrådte med ”Hold on” kunne man ane musikernes budskab.

På deres t-shirts står ”EndSARS”, som er en bevægelse, der arbejder for at gøre en ende på brutal politivold i Nigeria.

De seneste uger har især unge nigerianere været på gaden i forbindelse med massive protester, og senest er flere demonstranter meldt dræbt af soldater.

Så mens Adele gør sig morsom over sexturisme på afrikanske strande, reagerer andre megastjerner som Rihanna og Beyonce med sympati for demonstranterne på de sociale medier.

Se hele Adeles Afrika-sketch herunder:

Sponsoreret indhold