Kendte10. september 2018

Elefant-baby uden snabel spottet i naturen: Kan den overleve?

En lille baby-elefant er blevet spottet i en nationalpark i det sydlige Afrika uden sin snabel, og det har fået flere til at bekymre sig. Snablen er nemlig et af elefantens vigtigste redskaber for både at overleve og socialisere sig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elefant_1.jpg
 (Foto: YouTube)

Kan denne lille baby-elefant overleve uden en af sine mest vigtige redskaber – sin snabel?

Det triste spørgsmål er lige nu yderst aktuelt i Kruger National Park i Sydafrika, efter turister og dyrepassere forleden stødte ind i en elefantflok, hvor flokkens mindste medlem – denne lille elefant – blev spottet uden sin snabel.

Ifølge eksperter, som National Geographic har talt med, er det usandsynligt, at elefanten blev født uden sin snabel – og det er desværre også usandsynligt, at den overlever.

For snablen er og bliver en af elefantens vigtige redskaber – både, når det kommer at spise, drikke og socialisere sig med de andre elefanter i flokken.

En elefants snabel består af over 40.000 muskler, og elefanten bruger denne kraftfulde legemsdel til både at trække vejret, lugte, mærke, gribe i ting – og producere lyde, som den bruger til at kommunikere med.

Hver dag skal en fuldvoksen elefant drikke næsten 200 liter vand og spise 100-300 kilo føde – og det sker i høj grad med hjælp fra dens veludviklede snabel.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elefant_1.jpg
 (Foto: YouTube)

Den lille elefant må ifølge eksperter have mistet sin snabel i en ulykke. Foto: YouTube

Uden sin snabel har denne lille elefantbaby altså ikke mange chancer i livet.

Ifølge eksperten er det usandsynligt, at elefanten er blevet født uden sin snabel. Det er i stedet nærliggende at konkludere, at den lille babyelefant mistede sin snabel som følge af et angreb. Det kan for eksempel tænkes, at den blev angrebet af en krokodille, mens den drak vand ved et vandhul. Det kan også tænkes, at en løve står bag den uhyggelige skade.

Og så er den hårrejsende mulighed, at elefanten er gået i en fælde opsat af krybskytter. Selv om Kruger National Park bliver overvåget af flere dyrepassere, er det før lykkedes krybskytter at dræbe nogle af parkens beskyttede dyr.

En ekspert er dog optimistisk og tror, at den lille elefant stadig kan have en chance.

- Det ligner, at såret er helet. Så den har haft det sådan i noget tid, og den er i god stand. Så den må få næring på en eller anden måde, siger eksperten til National Gegraphic.

Du kan se en video med elefanten herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold