Nurh - dejlig video: Baby-elefant eeelskeeer sin første tur i poolen

Når det er 35 grader, og man er tykhudet og bare to måneder gammel, så er en haveslange og en børnepool drømmen.

Når det er 35 grader, og man er tykhudet og bare to måneder gammel, så er en haveslange og en børnepool drømmen.

Foto: YouTube)

Mens vi stadig venter på sommeren herhjemme, er det anderledes varmt i andre dele af verden.

Forleden toppede temperaturen i Dallas, Texas omkring de 35 grader, og så har man enten brug for skygge eller umiddelbar afkøling i form af en kold douche.

Det sidste snuppede den knap to måneder gamle elefantunge i Dallas Zoo.

Dyrepasseren styrer haveslangen, og den lille hanelefant muntrer sig i et børnebassin og elsker det kolde vand.

Han vender igen og igen tilbage til børnebassinet og laver hovedspring og ruller rundt og ser ud til at have en fest.

Han blev født den 14. maj og er søn af hunelefanten Mlilo og kunne have lidt en frygtelig skæbne.

Hans mor er nemlig en del af en elefantflok, der så sent som i foråret måtte reddes bort fra det tørkeramte Swaziland i Sydafrika, hvor de stod til at lide den sikre død, hvis de ikke var blevet sendt i pleje i andre dele af verden.

Den lille hanelefant vejer kun 80 kilo, hvilket er i den lave ende for afrikanske elefanter på den alder, der kan veje op mod 136 kilo.

Den lave vægt skyldes de kedelige omstændigheder i Swaziland under hans mors drægtighedsperiode.

Men nu er han kommet til verden og er lige så nysgerrig som andre dyrebørn.

Han holder sig stadig tæt på sin mor, men når det er 35 grader, og der er koldt vand i sigte, så kan man godt lige vove pelsen og gå over til ham dyrepasseren med haveslangen.

Se den herlige video med den lille tykhudede fyr herunder:

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close