Kendte5. april 2019

Kærligheden brast: Nu er det slut mellem Gigi Hadid og Zayn Malik

Alting tyder på, at supermodellen er klar til at komme videre fra Zayn Malik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega144729_001.jpg
 Foto: MEGA

Tilbage i december spekulerede fans i, om supermodellen Gigi Hadid og tidligere One Direction-stjerne, Zayn Malik var gået fra hinanden (igen).

Dengang var ingen sikre på, hvor parret stod, men nu skriver Seventeen, at det skulle være definitvt: parret har brudt med hinanden.

Bruddet skulle være sket tilbage i januar måned, men på trods af det, er Gigi spottet forlade Zayns lejlighed, mens Zayn er fortsat med at fortælle hele verden om sin kærlighed til ekskæresten på Twitter - lige indtil nu.

For flere ting peger i retning af, at supermodellen Gigi Hadid lever sit singleliv fuldt ud, og det har ført til en del spekulationer om, hvem hun nu ses med.

Modellen blev spottet med sin gode ven, Samuel Krost, og det fik mange amerikanske medier til at sætte spørgsmålstegn ved, om han var hendes nye flamme. Samuel Krost har i øvrigt tidligere datet Selena Gomez.

Det fik en lettere frustreret Gigi Hadid til at melde ud på Twitter, at hvis medierne skal lave det til overskrifter, hver gang hun hænger ud med en ven af modsatte køn, så kommer der til at være en masse unødvendig forvirring, og dermed afsviser hun blankt, at Samuel Krost er andet end blot en ven.

Det lader dog til, at ekskæresten, Zayn Malik, nåede at se billederne af Gigi og Samuel, for dagen inden supermodellens tweet, lagde han tre kryptiske tweets ud, der kunne være myntet på ekskæresten.

"Hvad med, at i bare skrider med alt jeres irrelevante lort", skriver Zayn i første tweet, mens ordlyden i næste tweet er: "Det her er ikke et sted for følelser". Zayn slutter af med: "Og forresten, så er du ikke den person, du sagde, at du var"

Det er ikke klart, hvad de kryptiske tweets fra Zayn præcis handler om, men timingen kunne tyde på, at det handler om, at det nu er gået op for Zayn, at Gigi for alvor er klar til at komme videre.

Sponsoreret indhold