Kæmpe Kardashian-drama: Kanye West vender hjem

Der er ikke meget, der tyder på, at det er lutter lagkage at være hverken Kanye West eller Kim Kardashian i disse dage.

I begyndelsen af januar ramte rygterne om en kommende skilsmisse mellem det celebre par nemlig medierne – og siden da har det været vanskeligt at finde hoved og hale i dramaet.

Det er dog ingen hemmelighed, at parret længe har boet hver for sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: MEGA

Kanye West har således opholdt sig i Wyoming - hvor han angiveligt fokuserer på at lave musik - mens realtystjernen Kim Kardashian bor i Los Angeles sammen med parrets fire børn North på syv, Saint på fem, Chicago på tre og Psalm på et år.

Men nu er den garvede ordsmed således spottet i Los Angeles.

Det skriver Page Six, som desuden har billeder af Kanye West, der forlader sig privatfly Van Nuys Lufthavn i Los Angeles.

Artiklen fortsætter under tweetet …

”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen blev i december måned spottet uden sin vielsesring. 

Og kun få uger senere landede nyheden om, at den mellemste Kardashian-søster havde hyret en skilsmisseadvokat og nu ville sætte et punktum for det snart syv år lange ægteskab.

Det forlyder desuden, at Kim og Kanye allerede har været igennem parterapi for at klinke skårene og genfinde kærligheden.

Men det har således umiddelbart ikke været nok.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close