Kendte2. august 2021

Justin Hartley sender sød besked til hustru få måneder efter hemmeligt ægteskab

Skuespilleren er endnu i svimer over sin hustru, Sofia Pernas som han giftede sig med kort tid efter sin endte skilsmisse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/justin_hartley_2.jpg
 Foto: MEGA

Der er ikke et øje tørt, når det kommer til den fortsat voksende romance mellem den 44-årige ”This Is Us”-stjerne Justin Hartley og hans endnu nye hustru, Sofia Pernas.

Det afslører han i sit seneste opslag på Instagram, hvor han hylder Pernas i forbindelse med hendes 32 års fødselsdag.

- Denne fantastiske kvinde får mig til at grine højt hver eneste dag, skriver han til en række billeder af fruen, mens hun blandt andet er i færd med at indtage et fad med østers, inden han fortsætter:

- Lad os spise østers over hele verden! Jeg elsker dig utrolig højt, slutter han.

Artiklen fortsætter under opslaget

Det er dog ikke kun hans mere end 2,2 millioner følgere på det sociale medie, der sætter pris på den søde kærlighedserklæring.

Hovedpersonen selv kunne heller ikke lade være med at kommentere mandens opslag:

- Jeg kan ikke vente. Elsker dig, skriver hun efterfulgt af et par hjerte-emojis.

Skuespillerparret begyndte deres hastigt bevægende forhold tilbage i 2020, efter at de mødte hinanden under optagelserne til tv-serien ”The Young and the Restless” i 2015.

Det var dog først nytårsaften 2020, de valgte at bekræfte deres nye forhold.

Artiklen fortsætter under opslaget

Romancen mellem de to forblev længe blot rygter. Muligvis grundet Hartleys dengang nylige skilsmisse med Netflix-stjernen ”Chrishell Stause”, der skabte en del overskrifter, da bruddet blev vist i realityserien ”Selling Sunset”.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/11906508ha-1920x2618we_1.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sofia Pernas og Justin Hartley havde deres debut på den røde løber i maj 2021. Bare få dage før, de kunne bekræfte deres nylige ægteskab. Foto: Ritzau Scanpix

Stause og Hartleys skilsmisse gik dog først endeligt igennem i starten af året. En dag skuespilleren må have ventet i spænding på, for bare tre måneder senere, i maj 2021, blev han gift under en hemmelig og intim ceremoni med Sofia Pernas.

Vild med kirkeklokker

Trods en hemmelig begivenhed, så var det ikke helt nyt for Hartley, der med Pernas kan kalde sig ægtemand for tredje gang.

Første gang han hørte kirkeklokkerne ringe var i 2004, da han blev gift med sin skuespillerkollega Lindsay Kornan. Sammen fik de datteren Isabella.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega584290_073.jpg
 Foto: MEGA

Skuespilleren fotograferet sammen med sin teenagedatter, Isabella på den røde løber i 2020. Foto: MEGA

Parret gik fra hinanden i 2012, og kort tid efter fandt han sammen med Chrishell Stause, som han i slutningen af 2019 søgte om skilsmisse fra.

Sponsoreret indhold